Søg
    • A husky sled ride in the Waldviertel
      media_content.tooltip.skipped

    Hundeslæde i Steiermark - et spændende eventyr

    En helt særlig vinteroplevelse: Hvordan en slædetur med huskyer viste sig at være en spændende rutsjebanetur af følelser, forventning og eventyrlyst midt i et fantastisk landskab.

    Dog sledding
    media_content.tooltip.skipped

    Uhæmmet styrke, uendelig frihed og masser af frisk luft

    Lige så nervøs, som jeg følte mig inden turen med slæden, lige så glad og fri følte jeg mig bagefter. Glad og tilfreds, men også fuldstændig udmattet – fysisk og psykisk – vendte jeg tilbage til lejren. Jeg var forpustet, mine ben var afkræftede fra aktiviteten, og de to hunde dampede af anstrengelse.

    Min mand ventede allerede spændt på mig, da han stadig havde sin egen hundeslædetur til gode. Jeg spændte begge mine firbenede ledsagere fra slæden og fodrede dem. Kusken overdrev ikke: Sådan en omgang skaber et bånd mellem dig og hundene.

    • Men hvordan skete det, at jeg befandt mig på en slæde trukket af huskyer? Min mand kan ofte gætte sig til, hvad jeg går og ønsker mig - men da han gav mig en hundeslædetur på Teichalm i Steiermark til jul, blev jeg et i øjeblik en smule irriteret. For når det kommer til firbenede venner, foretrækker jeg udelukkende at kæle med dem. Én ting stod klart for mig: en hundeslædetur lød som en forbandet udmattende affære.

    • Først blev jeg forbavset. Jeg spekulerede også på, om jeg fysisk ville være i stand til at gennemføre alt dette. Min form var jo ikke den bedste, og jeg var ikke særlig god til sport. Flere mærker på min krop funger som tavse vidner om dette. Ikke desto mindre fandt jeg en passende grimasse til situationen, krammede min mand og begyndte trods alt at glæde mig til denne fælles oplevelse i det vinterlige Steiermark.

    Afsted på huskyeventyr

    Så langt så godt. Et par uger senere, i midten af ​​februar, skulle det begynde. Forberedelserne kunne starte: Men hvad havde jeg brug for? Man ved aldrig…

    Winter landscape on the Schöckl in Styria
    media_content.tooltip.skipped

    Jeg pakker min kuffert

    Hvad der skal med under alle omstændigheder:

    • Skitøj ✓
    • Skihandsker ✓
    • Hue ✓
    • Sokker ✓
    • Fornuftige sko ✓
    • Mad ✓
    • Drikke ✓
    • Solcreme ✓

    Ja, jeg elsker lister.

    Cross-country skiing on the Teichalm
    media_content.tooltip.skipped

    Så tog vi - godt udrustet - afsted til Teichalm. Den morgen sneede det som en gal i Wien. Enhver, der nogensinde har oplevet en snestorm i en storby, ved, at alt kommer til at tage længere tid end planlagt. Kombinationen af ​​manglende snekæder og snedækkede bjergveje gjorde turen meget spændende for mig - og udfordrede min mands store begejstring for at køre bil.

    Vi opbrugte hurtigt den planlagte tidsbuffer og ankom 15 minutter for sent til slædeturen. Instruktøren var så flink og havde ventet på os. Nu, efter den turbulente tur, kunne jeg endelig slappe af og lade mit blik vandre over omgivelserne: Foran os var der et vidunderligt højt plateau i hvidt, fyrretræerne var dækket af is, luften var isnende kold og hundenes gøen viste, at de var lige så spændte som os..

    Hundeslædekørsel - en sport med fingerspidsfornemmelser

    • Matthias, vores musher - sådan kaldes hundeføreren i Grønland - lukkede et dusin hunde ud af deres kasser og fortalte os om sine dyr, om deres præferencer og særegenheder. "Mine" huskyer blev kaldt Aischa og Akon. Akon var førerhund og havde været en loyal ledsager for Matthias i fem år. Som “kommende slædekørere” lyttede vi ivrigt til Matthias fortællinger.

      Overgangen mellem snak og introduktionen til hundeslædekørsel var flydende. Vi lærte, hvordan huskyerne blev spændt til slæden, og hvilke kommandoer der bruges, når man kører. Og – måske vigtigst af alt – hvordan man bremser: For at reducere farten måtte vi træde på den såkaldte klobremse, som herefter graver sig ned i jorden. Klobremsen er en mekanisme bestående af en metalklo, hængsler og en fjeder fastgjort under ​​slæden. 

    • Kort før start påmindede Matthias mig igen: ”Når du starter og når du stopper, skal du sætte din fod på bremsen! Brems langsomt ned ad bakke og læn dig ind i hjørnerne. Op ad bakken hjælper du hundene og stiger af! Og slip aldrig håndtaget! Ellers vil hundene løbe væk med slæden, og så skal du gå resten af vejen hjem. Huskyer stopper ikke!"

      Der var ikke tid til at tøve. Sneen på det sted, vi kørte fra, var trykket flad. Alle andre steder lå uendelige mængder af dyb sne. Hvordan skulle jeg dog klare dette?

    •                     Dog sledding
      media_content.tooltip.skipped
    •                     Dog sledding
      media_content.tooltip.skipped
    •                     Dog sledding
      media_content.tooltip.skipped
    •                     Visit "Husky Toni" and his dogs and ride a dogsled
      media_content.tooltip.skipped
    • Spændingen stiger

      Øh, hvordan var det nu lige med at skifte vægten og bremse igen? Men jeg havde ikke tid til at tænke mere. Allerede nu gav kommandoerne fra musheren ekko over Teichalms høje plateau: “Gooo!” Hundene gøede af glæde og spænding. Hvad end min mand råbte til mig, blev druknet i huskyernes høje hyl. Nu skete der virkelig noget! De hylede, hoppede, gøede. Og pludselig var der stille. De to hunde trak slæden med et stærkt ryk og en uigenkaldelig energi, der straks blev overført til mig.

    • Koncentration og spænding til det yderste

      Jeg var så fokuseret som muligt, mine fingre holdt i håndtaget og hver en muskel var spændt. Kort efter start nåede vi det første hjørne, som jeg mestrede glimrende. Første plus til mig! Et par meter fremme kunne jeg se den første stigning og gjorde mit bedste for at hjælpe slæden op ad bakke. Det var udmattende, mit hjerte bankede, og jeg var forpustet, da jeg så toppen. Hvis bare jeg havde fulgt min løbetræning mere konsekvent i de sidste par uger...

    • Gennem skoven på hundeslæde

      Nu gik stien ned ad bakke, mederne gled lydløst gennem den friske dybe sne, hundene susede derudad, og jeg kunne stå med begge fødder på løberne igen. For første gang var der tid til at nyde den betagende udsigt over træer og enge, der lå fredeligt under et tykt lag sne. Huskyerne trak og trak - hurtigt, utroligt hurtigt - som om deres eneste mål var at nå langt ud i verden. I det øjeblik lykkedes det mig at slappe af og bare være i nuet.

    ”Man kan aldrig narre en hund, den kan mærke alt. Den kan nærmest læse tanker."

    Huskys von 'Husky Toni'
    media_content.tooltip.skipped
    Anton Kuttner alias Husky Toni
    Dog sledding
    media_content.tooltip.skipped

    Farvel ved madskålen

    Lige så anspændt, som jeg følte mig i starten af ​​turen, lige så glad og fri følte jeg mig hen mod slutningen. Efter en times tid påbegyndte vi hjemturen. Jeg bremsede forsigtigt og i god tid for at signalere til hundene, at vi nærmede os afslutningen på vores eventyr.

    Glad, tilfreds, men også fuldstændig udmattet – både fysisk og psykisk - vendte jeg tilbage til lejren. Min mand ventede allerede spændt på mig, da han stadig havde sin egen hundeslædetur til gode. Jeg ønskede ham god fornøjelse, inden hans slæde begyndte at glide afsted. Til sidst hægtede jeg mine to hunde, Aisha og Akon, fra slæden. Jeg kløede dyrene, begravede mine fingre i deres varme pels, mærkede deres skælvende bryst. Taknemmelige for kærtegnene rakte de deres kolde snuder op mod mig. Det er en dejlig følelse at mærke deres tillid og påskønnelse. Som belønning gav jeg dem en portion foder, som de fortærede i stor fart. I virkeligheden blev jeg lige så rigt belønnet som de to huskyer.

    Dog sledding
    media_content.tooltip.skipped

    Hundene var begge mætte og tilfredse, mens vores egne maver knurrede efter turen. Så vi gik til den nærliggende restaurant med et smil på læben. Med røde kinder fra solen, spændingen og kulden, forkælede vi os selv med en stor gryde med den lokale, styriske ret kasnocken. Der var stille ved bordet. Vi var bare glade. Sikke sådan en dag fuld af eventyr, motion, frisk luft - og en kærlighed til dyr - kan røre ved alle sanser.

    Jeg er stolt af mig selv for at have overvundet mine egne grænser og kastet mig ud i eventyret. Enhver, der endnu ikke har prøvet en huskyslædetur, kunne i høj grad berige deres liv med dette udfordrende eventyr. Ja, nu er jeg selv en ivrig musher!

    Forfatter: Dagmar Tomasek

    Hvor slædetur med huskyer er smukkest i Østrig

    •                     Husky sledding at Faubelhof in Carinthia
      media_content.tooltip.skipped

      Husky-eventyr i Niederösterreich

      Der venter dig et uforglemmeligt eventyr med sibiriske huskies på to velkendte hundeslædebaner i Waldviertel: Husky Ranch i Friedersbach og Huskyhof Waldviertel i Altnagelberg.
      Læs mere
    •                     Husky Camp in Au, Kleinwalsertal
      media_content.tooltip.skipped

      Slædehundekonkurrence og -lejr

      Det drømmende vinterlandskab omkring Pillersee er den perfekte kulisse for slædehunde i St. Ulrich am Pillersee. Der forventes over 1000 huskies hvert år, og de kan beundres af de besøgende i lejren.
      Læs mere

    Redaktionen anbefaler

    • Ski- og vintersport

      Det handler i højeste grad om ski og snowboard, men også meget andet. Vinter i Østrig er også hygge med venner og familie, wellness, kælketure, isklatring, vintervandring, paragliding, slædeture – ja kun fantasien sætter grænser!

      En god anledning til at se fremad
          skiing and snowboarding in ski region Lech Arlberg / Lech am Arlberg
      media_content.tooltip.skipped
    • Fakkelvandring i Montafon

      Glitrende sne, flimrende lys og magiske skygger: På en fakkelvandring i Montafon forvandles omgivelserne til en troldskov.

      Læs mere
          Winterwandern im Montafon
      media_content.tooltip.skipped
    media_content.tooltip.skipped