Wiens cafékultur
Kaffeebohnen © Pexels / Ylanite Koppens
Tyrkerne skyld i wienernes smag for kaffe
Da tyrkerne i 1683 trak sig tilbage efter en mislykket belejring af Wien, efterlod tropperne sig et par sække med nogle sorte, kraftigt duftende bønner i. De polsk-habsburgske tropper troede først det var kamelføde, og ville brænde sækkende, men kong Jan III Sobieski overdrog dem i stedet til sin officer Franz Georg Kolschitzky som belønning for at have gennembrudt fjendens linjer. Franz eksperimenterede med bønnerne, tilsatte mælk og sukker og kunne åbne Wiens første kaffehus efter at have fået udskænkningstillade.
Denne historie er imidlertid en legende, som er opstået på baggrund af Gottfried Uhlichs kronik "Geschichte der zweyten türkischen Belagerung Wiens, bey der hundertjährigen Gedächtnißfeyer" (Historien om den 2. tyrkiske belejring af Wien, i forbindelse med 100-årsmindet). Historisk dokumenterede kilder fortæller, at det var en armener ved navn Theodat (også kaldet Deodat), der i 1685 kunne slå dørerne op til Wiens første kaffehus. Dermed startede kimen til Wiens unikke cafékultur.
Café Sperl © Cafe Sperl / Julius Silver
Hvad er den wienske cafékultur?
En ægte, traditionel wiensk café kendes på sin udefinérbare, hjemlige atmosfære, sine rummelige, men dog intime omgivelser med betrukne møbler rundt om marmorborde, klassiske Thonet-stole på parketgulv og spejle, der blidt reflekterer det dæmpede lys. Nogle caféer er stadig udsmykket med originale genstande, som arabesker, glorier og ornamenter, der alle har en vis patina, som bidrager til stedets varme atmosfære. Her slapper gæsterne af over dagens avis, diskutere verdenssituationen og tage et slag kort eller billard. På en wiensk café er man nemlig langt fra hverdagens stress og jag. I modsætning til Italiens stå-café-kultur, hvor de hurtigt sluger en espresso på vej til arbejde, kan wienerne sidde i timevis på caféerne.
The viennese Kaffeehaus Café Sperl offers exquisite service since 1880 © WienTourismus / Peter Rigaud
Kaffehuslitteraterne
På denne tid opstod også den berømte gruppe forfattere "Kaffehuslitteraterne", der er kendt for at bruge caféerne som deres andet hjem. Caféerne tilbød muligheden for at arbejde uden at føle sig ensom, man kunne modtage telefonopkald og var hele tiden til stede der, hvor tingene skete. Andre kunstnere, som fx maleren Gustav Klimt eller arkitekten Otto Wagner holdt dog også til i caféerne. Blandt de mest betydningsfulde kunstner-caféer er Café Hawelka (som bl.a. kendes på den søde duft af nybagte "Buchteln" efter kl. 22.00) - eller Café Central i det prægtige Palais Ferstel. Café Landtmann fungerer stadig som centralt mødested for prominente folk fra erhvervsliv og politik.
