Søg

    Spændende kultur for børn

    Hvad gør man, når det regner, og naturen ikke lige er det mest indbydende sted at være? Går på opdagelse i kulturen, naturligvis! Det er heldigvis en gammel skrøne, at kultur kun er for voksne. Mange steder i Østrig er de kulturelle elementer trukket ned i børnehøjde, så hele familien synes det er sjovt at være med.

    Udforsk Østrigs minedrift

    På grund af bjergenes rigdom på mineraler og ædelsten, er minedriftens historie i Østrig næsten lige så gammel som menneskets. Den dag i dag er minearbejdernes ordsprog i Tyskland og Østrig stadig "Glück auf", der betyder "held og lykke". Ordsproget henviser dels til ønsket om en succesfuld udvinding, dels til ønsket om, at minearbejderen må vende sikkert tilbage til jordens overflade efter dagens arbejde.

    I dag er der stadig mange miner i drift, men også en god del, der er omdannet til museer, hvor du kan udforske den gamle minedrift. Mest kendt er nok Saltzwelten, der dækker over de tre saltminer i Hallein, Hallstadt og Altaussee. Her fortælles på levende vis om saltets over 7.000 år gamle historie, og du kan også prøve selv at smage på saltmættet vand, "Sole", der indeholder ca. 26 % salt!

    Er du på ferie nær Innsbruck, lønner et besøg i Schwazer Silberbergwerk sig. Her søgte op til 10.000 knægte efter sølv og kopper for 500 år siden, hvilket gjorde Schwaz til verdens største mineby i middelalderen. I dag kan du gå på opdagelse i de historiske tunneller - der tilbydes endda rundvisninger på dansk!

    I Eisenerz nær Leoben ligger Centraleuropas største overjordiske minedrift, Abenteuer Erzberg. Her udvindes jernspat, "siderit", der er en vigtig jernmalm. På en tur med Hauly-vognen kommer du helt tæt på den aktive mindrift. Derudover kan du få en rundvisning gennem udendørsudstillingen eller vælge at besøge den underjordiske del af minen.

    I en tidligere blymine ved Bad Bleiberg nær Villach er Terra Mystica åbnet med en udstilling om maskiner og værktøjer, der har været brugt i minedriften fra år 800 f.k. til det 21. århundrede. Udover at glide ned ad Europas længste sliske (68 m) kan børn mellem 4 og 12 år også få lov til at gå på skattejagt efter halvædelsten, som de må tage med hjem.

    Ved Maissau nordøst for Wien findes Europas største forekomst af ametyster, og i Amethyst Welt Maissau kan du gå på opdagelse i ædelstenenes historie. Gå en tur langs verdens største blotlagte ametyståre, se sjældne mineraler og ædelsten - eller gå selv på jagt efter de smukke ametyster.

    Glück auf! - Se alle besøgsminer i Østrig

    Vienna Museum of Technology
    media_content.tooltip.skipped

    Gå på opdagelse i børnevenlige museer

    Østrig er rigt på børnevenlige museer. Inatura i Vorarlberg er et interaktivt eksperimentarium med fokus på naturen, mennesket og teknikken. Uforsk fx vanddyrenes udviklingsstadier, find ud af hvad, der driver den menneskelige krop eller slå dig løs blandt de 40 tekniske aktivitetsstationer. I tirolske Dölsach kan du komme tæt på romerne i den gamle by Aguntum. Her kan du selv deltage i udgravningerne, producere romerske smykker eller lave romersk mad. I Salzburg føler især små børn sig nemt hjemme på legetøjsmuseet, Spielzeugmuseum.

    Expi i Kärnten udforsker interaktivt forskellige fysiske fænomener. Se fx hvordan en tornado opstår, hvordan en luftballon ser ud i langsomt tempo eller undersøg hvordan en original "Blue-Box" fra tv'et så ud. Børnemuseet Frida und Fred i Steiermarks hovedstad, Graz, er, der giver besøgende et bredt spektrum af underholdning. Museumet tilbyder spændende udstillinger, teater, dans og andre programmer for børn i alderen 3-12 år. I Villa Sinnenreich i Oberösterreich kan du sætte alle dine sanser på prøve: Se, hør, føl, smag og lugt udstillingerne. Lyt fx til dit eget hjerteslag, se om du kan holde balancen i Trunken Cube, bliv til kæmpe eller dværg, osv.

    St. Pölten i Niederösterreichs naturhistoriske museum, Museum Niederösterreich, med egen zoo lærer børn på interaktiv vis om natur og historie. Museet har desuden hver sæson et specielt program for familier. Landtechnikmuseum i Burgenland er et paradis for maskininteresserede børn, idet det har en omfattende samling af landbrugsmaskiner fra de sidste 200 år. Hovedstaden, Wien, har så mange børnevenlige museer, at det kan være svært at vælge. Men helt specielt er børnemuseetZOOM, hvor børnenes kreativitet og opfindsomhed slippes løs i alle slags afskygninger. Her er ingen skilte med "må ikke røres".

    Bjergtagende huler

    •                 Natur Eis Palast
      media_content.tooltip.skipped

      Natur Eis Palast Hintertux

      Natur Eis Palast ved Hintertux-gletsjeren er et imponerende syn for både børn og voksne. Træd ind i en verden af glitrende is og frosne vandfald.

      Besøg Natur Eis Palast Hintertux
    •                 Fledermäuse in Hermannshöhle
      media_content.tooltip.skipped

      Hermannshöhle

      I Hermannshöhle hænger ikke kun smukke stalaktitter ned fra loftet: Med hele 14 forskellige arter er hulen det sted i Europa, hvor der findes flest flagermusarter.

      Besøg Hermannshöhle
    •                 Tropfsteinhöhle Lurgrotte
      media_content.tooltip.skipped

      Lurgrotte

      Lurgrotten er Østrigs største drypstenshule, der bliver gennemstrømmet af vand. Først når vandet er blevet afledt gennem en skakt i bjerget, kan hulen besøges.

      Besøg Lurgrotte
    •                 Höhle in Kufstein
      media_content.tooltip.skipped

      Dachsteinhöhlen

      De tre Dachstein-huler dækker over en fortryllende ishule, et underjordisk farvespil og en fortælling om hvordan grotter bliver til.

      Besøg Dachstein-hulerne
    •                 Ice World / Eisriesenwelt / Ice Cave near Werfen
      media_content.tooltip.skipped

      Eisriesenwelt

      Tennen-massivet i SalzburgerLand gemmer på ishulen Eisriesenwelt, der med 42 km samlet længde er den største ishule i verden, som kun har én indgang.

      Besøg Eisriesenwelt
    •                 Obir Tropfsteinhöhle
      media_content.tooltip.skipped

      Obir drypstenshule

      I Obir-drypstenshulen rager drypstenene op fra gulvet eller hænger ned fra loftet som overdimensionerede kegler og nåle.

      Besøg Obir drypstenshule
    A Knights' Dinner at Mauterndorf Castle, Lungau
    media_content.tooltip.skipped

    På eventyr i Østrigs borge og slotte

    Østrig har masser af borge og slotte med spændende historier, som også formidles til børn. På rundvisningen "børneliv i middelalderen"Burgruine Falkenstein kan børnene fx blive middelalderlige skrivere og prøve at skrive deres egne breve med fjer og blæk. Forsegles skal de naturligvis også. På Burg Forchtenstein er der til gengæld gys og gru på dagsordenen, når I bliver ført gennem det mørklagte slot på "måneskinsturen". Godt bevæbnet med hvidløg mod grev Dracula sættes jagten ind mod den Grusomme Rosalia og andre udyr. Også Festung Hohensalzburg har rundvisninger for børn. Turen "Fæstningens sagn og legender" fortæller om spøgelser, riddere og lærde folk, mens der er mulighed for fysisk udfoldelse med historiske boldspil i gården.

    I Burg Mauterndorf er der mange aktivitetspladser for børn, fx en stor, eventyrlig ridder-legeplads, et udklædningsrum med masser af kostymer eller kælderen med temaet "angreb og forsvar". Museumspædagoger leder specielle rundvisninger for børn, hvor børnene kan få lov at prøve historisk korrekt middelaldertøj, spille scener fra middelalderstykker og spise middelaldermad i tårnet. På Schloss Tratzberg får børnene deres egen, eventyrlige rundvisning mens de voksne er rundt på deres. Maskotterne Tratzi og Adele fører an på turen, hvor børnene får lov af møde både kejsere, konger og slotsspøgelser samt opdage hemmelige døre.

    Østrigs mest børnevenlige borge og slotte

    Følgende kunne måske også interessere dig

    media_content.tooltip.skipped