


Slow Food: Den hemmelige ingrediens er tid
Regionalitet, at udleve og vedligeholde værdier, hengivenhed og påskønnelse af naturens enkelhed er alt sammen slow food. Men slow food er også en særlig sanselig og nydelsesrig spiseoplevelse.

Slow Food Links
En livsstil med fokus på tid og kvalitet
Slow food! Et begrebet, der beskriver en af de mest sanselige ting i verden, og som kan forklares meget kort: "Det er godt og autentisk!". Det handler om tid og ro. Om gode, lokale råvarer, der er dyrket med tradition og kærlighed - helst lige rundt om hjørnet. Om de mennesker, der sørger for, at råvarene lever op til deres fulde potentiale. Og så handler det selvfølgelig om at nyde maden og lade måltidet tage den tid, det tager.
Østrig er et af de lande, der særligt har taget slow food-konceptet til sig, og her findes EUs største koncentration af biodynamisk landbrug. Bag det ligger handlekraft, kreativitet og en bevidsthed om, at det bedre altid kræver mere tid. Her er slow food ikke en trend, men en livsstil, som kommer alle til gode.
Ansvar, tid, hengivenhed og særligt kendskab til råvarerne udgør essensen af slow food-begrebet. Dertil kommer regionernes individuelle særpræg, som ofte er overleveret fra generation til generation: For eksempel opdræt af dyr med hø og engblomster, den årlange modning af bacon, skinke og ost, begejstringen for urter og krydderier i køkkenet og lysten til at eksperimentere i en søgen mod det uforglemmelige. Hver af Østrigs regioner udlever i dag deres egen traditioner i madlavningen stærkere og intensivt end nogensinde, og altid med øje for, hvad der virkelig er godt.
Andre gourmetoplevelser
Et spørgsmål om smag
Ædle og udsøgte er de, de ca. 20 brændevine og 20 eddiker fra Gölles i Vulkanland. De nyeste skud på stammen med en høj alkoholprocent er gin, whisky og rom, som naturligvis alt sammen kan smages og ses under produktion i fabrikken.
Gourmetskinke
Vulcano er et internationalt kvalitetsmærke. "Vulcanoerne" præsenterer et ægte skinke-mesterstykke i deres Vulcanothek i Auersbach, Østteiermark. Det er en helt særlig smagsoplevelse at sætte tænderne i en ægte Vulcano-skinke.
„Soupe de Pannonia“
Den pannoniske fiskesuppe er for længst blevet en klassiker. Den „burgenlandske bouillabaisse“ imponerer med sin fond fra ferskvandsfisk smagfuldt tilbehør, som løg, hvidløg og paprika. Det lokale safran giver suppen sin særlige smag.
Kartoffel fra Lungau
Byboerne i Lungau kalder sine kartofler for "Eachtling", eftersom det er 8 ("eacht") sorter, fra Desiree til Melody, der avles. Det vigtigste er, at de koges med skræl på, så de mange vigtige næringsstoffer beholdes.
Baconspecialiteter fra Gailtal
På "Lerchenhof" findes en hel menu fuld af baconspecialiteter - fra bløde, næsten cremede bacontern til krydret bacon fra Gailtal og vinbacon, som får lov at modne i op til 7 år.
Brød med historie
Hvis du smager en skive brød fra Lesachtal og lader dine smagsløg gå på opdagelse, får du den fulde kulinariske nydelse ud af oplevelsen. Kornet dyrkes i op til 1.427 meters højde, hvor det vokser i den rene natur. Efter høstes fragtes det ned til Maria Lungau i 1.179 meters højde, hvor det males på en af de 5 gamle vandmøller. Malingen af kornet på de gamle møller er med til at give brødet en særlig smag - men naturligvis spiller bagernes "magi" også en rolle. Brødproduktionen i Lesachtal har stået på UNESCOs liste over "immateriel kulturarv" siden 2010.