
Snowshoeing in the Bregenzerwald
Bregenzerwald Tourismus
/ Adolf Bereuter
media_content.tooltip.skipped
Mindre er ofte mere. Derfor værner østrigerne om deres oprindelse og har gennem deres levevis i samklang med naturen skabt nogle af verdens mest bæredygtige skiområder. Med tipsene i denne artikel er du på den sikre side på skiferien.
Hvis du leder efter et naturligt skiområde, hvor du kan nyde ferien med dine nærmeste, er du kommet til det rette sted. Her er 5 skiområder, hvor du kun finder naturlig sne.
Bödele er et lille paradis, og Vorarlbergerne selv vil næsten ikke fortælle nogen om, hvor skønt der er. Områdets fakta taler for sig selv: Naturlig sne, få mennesker, brede pister og Vorarlbergs bedste udsigt. Det er skiområdet, hvor børnene fra Dornbirn lærer at tage deres første sving på skiene, og det skiområde, hvor du stadig kan finde træhuse med tag af ægte træspån. Er du alligevel i Vorarlberg og har lyst til at uforske Bödele? Så tag bussen dertil - ved køb af et endagsliftkort får du refunderet busbilletten.
Mallnitz i Kärnten har allerede været medlem af Alpine Pearls i mere end et årti. Den lille by i Nationalpark Hohe Tauern kan nemt nås med hurtigtoget - Mallnitz/Obervellach er den højest beliggende togstation på Tauern-banen. Derfra kan du bekvemt bestille en gratis shuttlebus, som kører dig til dit overnatningssted, og på bjerget kører der en gratis skibus. Den fantastiske puddersne gør også skiområdet Mölltaler Gletscher/Ankogel til et insidertip blandt freeridere.
VM-skiområdet Hinterstoder bliver i folkemund kaldt et "snehul". En markant højderyg omgiver dalen på tre sider og sørger for masser af hvide sne. Pendlerbusser, el-køretøjer og regionaltog garanterer dig nem og miljøvenlig transport uden bil. Her er alt, hvad du har brug for, så du kan slappe af på vinterferien: Skihytter og -skoler, børneområde og snowpark samt Stoderer Höhenloipe, som er en højt beliggende langrendsløjpe. Og den dejlige atmosfære taler for sig selv!
Ligeledes i Nationalpark Hohe Tauern, men på Salzburger-siden, ligger Neukirchen am Großvenediger. Her får du udsigt til Salzburger Lands højeste bjerg (over 3.600 m) i et af forbundslandets mest bæredygtige skiområder. Størstedelen af skiliftenes strømbehov dækkes af et solcelleanlæg - faktisk det højest beliggende af slagsen i Europa. Og naturligvis er der også her fokus på miljøvenlig transport (som hos alle Alpine Pearls-medlemmer): Shuttlebusser og gratis skibusser sikrer, at du kan komme rundt omkring på bæredygtig vis.
Werfenweng i Salzburger Land gør sine gæster "hurtigere langsommere". Allerede fra start, når du ankommer på togstationen, bliver du hentet i en klimaneutral elbil og kørt til dit hotel. Du betaler intet for det - til gengæld kan du tanke ny energi i Salzburger Lands vidunderlige natur. Fx ved at svinge dig let og elegant ned ad pisterne, tage på sneskovandring, prøve en kanetur, paragliding, skøjteløb eller en kælketur på Köpfl-Flitzer-kælkebanen.
Nogle gange, når du har fundet et sted, hvor tingene ganske enkelt fungerer, kan ferien være helt ligetil. Østrigs gæstgivere sørger for, at du kan føle dig sikker og ikke behøver bekymre dig om noget.