Please choose Language or Country
or

Hytte-til-hytte-vandring i Østtirol

Østtirols højt beliggende vandrestier åbner Østalpernes vilde og romantiske landskab op for vandrerne: På Glocknertreck i Nationalpark Hohe Tauern vandrer man med pakheste på Østrigs højeste bjerg. Og i Virgental får man en helt fantastisk udsigt til Großvenediger.
Venediger-Höhenweg: Er med sine 7 etaper, betagende udsigter og hytter en af de smukkeste, højtbeliggende vandreture i Østtirol.

En velkendt følelse af varme spreder sig i kroppen, når du træder ind i hytten. De snedækkede bjergtoppe farves purpurrøde i skæret fra dagens sidste sollys. I mere end 2.000 meters højde ligger Essener-Rostocker-hytten, som er mere end bare et læsted - det er et mødested. Her møder du andre vandrere, som du kan udveksle erfaringer med. Mange har allerede vandret Venediger-Höhenweg et utal af gange og elsker turen fra hytte til hytte. Rundt om den 3.666 meter høje Großvenediger er der ingen bjerglifte, ingen skipister og knapt nok mobildækning - intet, som kan distrahere dig fra den uberørte natur. Du kan se, føle og smage den overalt. Også i aftensmaden, som hytteværten fremtryller af friske ingredienser fra egen gård.

Venediger-Höhenweg

Venediger Höhenweg, Osttirol © Österreich Werbung / Martin Betz Venediger Höhenweg, Osttirol © Österreich Werbung / Martin Betz Fakta

Varighed: 6 dage

Etaper: 6-7

Længde: 56,8 km

Højdeniveau: 2.000 - 2.500 m

Startsted: Ströden parkeringsplads

Slutsted: Matreier Tauernhaus

Sværhedsgrad: Middel (delvist svær)

En verden af tårne og toppe

Spændingen ved at vandre i så højtbeliggende egne er klar fra start: Fra ét øjeblik til det andet dykker man ind i en anden verden. Som for eksempel på Venediger-Höhenwegs anden etape: Türmljoch ligner en have af små stentårne - enhver forbipasserende vandrer lægger en sten på et af tårnene og bidrager således til dette bizarre landskab. Det smukkeste er dog, når tågen letter en smule, så man kan få et glimt af den nærliggende gletsjer. Großvenediger kan være svær at se rigtigt - nogle gange er den gemt bag skyerne, nogle gange bag et andet bjerg, andre gange igen stikker den sin "opstoppernæse" frem fra en skyfri himmel.

Fra hytte til hytte

Du behøver ikke bestige et bjerg for at lære den at kende. I mageligt tempo kan du bevæge dig rundt om Großvenediger og mærke den komme tættere på. Under en pause ved issøen - en turkis glimtende perle mellem stejle bjergskrænter - kan du mærke stilheden. Kun murmeldyrenes piften svirrer gennem luften, mens du stikker fødderne i det kolde vand. Veltilpasheden breder sig i kroppen, mens du glemmer alle dagens anstrengelser. Derefter går det videre til næste afslapningssted - for den næste hytte er tæt på!

Margit Unterwurzacher, Hüttenwirtin der Johannishütte © Österreich Werbung / Martin Betz Margit Unterwurzacher, Hüttenwirtin der Johannishütte © Österreich Werbung / Martin Betz

Tips til etaperne på Venediger-Höhenweg

Hvis du ikke har lyst til at vandre hele Venediger-Höhenweg, kan du også tage etaperne enkeltvis. Udsigten til Großvenediger kan også nydes uden at skulle klatre op af stejle stigninger. Fra den let tilgængelige Johannishütte (2.121 m) er der nemlig en af de smukkeste udsigter til Østrigs fjerdestørste bjerg og dets gletsjerlandskab. Vandretid: 2 timer fra parkeringspladsen Wiesenkreuz i Dorfertal. Den kan også gås af børn og pensionister. Hvis du ikke vil eller kan gå, kan du også tage en Hüttentaxi direkte til Johannishütte.

Hyttevært Margit Unterwurzacher venter her i en af Østalpernes ældste hytter og byder dig velkommen med masser af lækre, regionale specialiteter. Oksekødet kommer fra en familiedreven virksomhed i Prägraten, og om efteråret er der lam- og vildtspecialiteter på menuen. Mælkeprodukterne kommer fra regionale producenter, og brødet er hjemmelavet.

De 7 etaper på Venediger-Höhenweg (syd)

De 7 etaper på Venediger-Höhenweg (syd)
Ved vejrskifte kan du altid tage tilbage til dalen. Der kører shuttlebusser til og fra alle parkeringspladserne i dalen. Find mere information på huettentaxi.at.

“Bestigning nummer 1.000 når jeg måske næste år. Eller måske ikke. Det haster ikke så meget - bjerget står der ganske sikkert i langt længere tid.”

Bergführer Sigi Hatzer © Österreich Werbung / Martin Betz Bergführer Sigi Hatzer © Österreich Werbung / Martin Betz Sigi Hatzer, Bjergguide

Spørgsmål og svar om Venediger-Höhenweg fra Sigi Hatzer

Sigi Hatzer har været bjergguide siden 1987 - på skiture om vinteren, på bjerg- og gletsjerture, klatrekurser, etc. om sommeren. Men det primære må er altid Großvenediger - som han allerede har besteget 962 gange.

austria.info: Hvad er højdepunkterne langs Venediger Höhenweg?

Sigi Hatzer: Højdepunkterne er den sagnomspundne udsigt, de bjergtagende panoramaer og bjergsøerne, som fx Bergersee, Simonyisee eller Eissee. De er let tilgængelige fra hytterne. På ruten findes også et rigt dyreliv: Murmeldyr, gemser, stenbukke, og, hvis man er heldig: Kongeørne og lammegribbe.

austria.info: Hvad har man brug for til en tur på Venediger-Höhenweg?

Sigi Hatzer: Med en god turplanlægning er man allerede halvvejs: Følg vejrudsigten, anskaf udstyret i fornuftig tid i forvejen og tænk på varm beklædning samt snacks. Om foråret bør man kun vandre på Venediger Höhenweg, hvis man er erfaren i at vandre, idet man skal krydse større områder med sne ved fx bratte opstigninger - her er der brug for crampons (specielle sko til at klatre i sne og is med). Men i højsommeren er alt snefrit, og de svære passager kan overkommes med almindeligt klatreudstyr og faldsikring.

austria.info: Kan "amatører" også bestige Großvenediger?

Sigi Hatzer: Venediger Höhenweg er i sig selv også egnet for familier med børn (fra ca. 8 år). Det er noget andet, hvis man vil bestige toppen. Teknisk set er Großvenediger forholdsvis let, pånær den sidste del af toppen: De sidste 50 meter, hvor stien er relativt snæver, kan også være isede. Der skal man være helt sikker på fødderne og sikre sig med crampons.

Sigi Hatzer kan kontaktes via www.venediger-bergfuehrer.at

Flere højalpine vandreruter i Østtirol

  • Adlerweg Osttirol © TVB Osttirol / Fabian  Pimminger Adlerweg Osttirol © TVB Osttirol / Fabian Pimminger
  • Adlerweg Osttirol © TVB Osttirol / Fabian  Pimminger Adlerweg Osttirol © TVB Osttirol / Fabian Pimminger
  • Adlerweg Osttirol © TVB Osttirol / Fabian  Pimminger Adlerweg Osttirol © TVB Osttirol / Fabian Pimminger
  • Adlerweg Osttirol © TVB Osttirol / Fabian  Pimminger Adlerweg Osttirol © TVB Osttirol / Fabian Pimminger
  • Adlerweg Osttirol © TVB Osttirol / Fabian  Pimminger Adlerweg Osttirol © TVB Osttirol / Fabian Pimminger
  • Adlerweg Osttirol © TVB Osttirol / Fabian  Pimminger Adlerweg Osttirol © TVB Osttirol / Fabian Pimminger
  • Adlerweg Osttirol © TVB Osttirol / Fabian  Pimminger Adlerweg Osttirol © TVB Osttirol / Fabian Pimminger
  • Adlerweg Osttirol © TVB Osttirol / Claudia Isep Adlerweg Osttirol © TVB Osttirol / Claudia Isep
  • Lasörling Hohenweg © TVB Osttirol / Claudia Isep Lasörling Hohenweg © TVB Osttirol / Claudia Isep
  • Lasörling Hohenweg © TVB Osttirol / Claudia Isep Lasörling Hohenweg © TVB Osttirol / Claudia Isep

Lasörling Höhenweg

Fakta

Tidsforbrug: 5 dage

Distance: 68,4 km

Etaper: 5

Højdeniveau: Op til 2.586 meter

Højdemeter: 3.812

Startsted: Matrei in Osttirol

Slutsted: Ströden Parkeringsplads

Sværhedsgrad: Middel

Lasörling Höhenweg
Lasörling Höhenweg er også bygget op omkring princippet i hytte-til-hytte-vandring. Det første mål er Zunigalm (1.846 m) oven for Matrei. Efter en velfortjent snackpause vandres videre til Zunigsee og Anitzalm (1.848 m). Er du en erfaren vandrer uden højdeskræk kan du også give dig i kast med bestigningen af det 2.776 meter høje bjerg "Großen Zunig". Ellers begiver du dig videre på vejen mod den maleriske Lackensee - i retning mod Zupalseehütte (2.350 m). Her kan du nyde en af de mest bjergtagende udsigter: Venedigergebiet - Østalpernes største, sammenhængende gletsjerområde.

Derefter fortsætter du videre til Lasörling Hütte, som er udgangspunktet for bestigningen af det 3.098 meter høje Lasörlings. Den allersmukkeste udsigt til Großvenediger får du, ifølge hytteværten, fra Lasnitzenalm.

Vejen mod Neuen Reichenberger Hütte ved Bödensee er anstrengende, men klarer du den, kan du nyde en smuk udsigt og en vis portion selvtilfredshed. Med den mægtige Rötspitze i siden går turen videre mod Clara Hütte, og derfra går det igen ned mod dalen langs den fascinerende bjergflod Umbalfälle til Pebell- og Islitzeralm (1.513 m), hvor du ikke bare kan spise godt, men også læne dig tilbage, slappe af og hygge.

Glocknertreck

Grossglockner - Nationalpark Hohe Tauern © Österreich Werbung / Peter Podpera Grossglockner - Nationalpark Hohe Tauern © Österreich Werbung / Peter Podpera Fakta

Tidsforbrug: 9 dage

Distance: 93 km

Etaper: 9

Højdeniveau: 2.000 - 2.500 m

Højdemeter: 7.750

Startsted: Lucknerhaus i Kals

Slutsted: Stüdlhütte (herfra kan man gå tilbage til Lucknerhaus)

Sværhedsgrad: Svær

Glocknertreck
På Glocknertreck får du altid selskab af et dyr: En bjergguide og maks. 12 personer begiver sig sammen med deres pakheste ud på en todages vandretur fra Lukcnerhaus. De stabile haflingere tager dog kun bagagen på den første dag. Endestationen for hestene er ved Salmhütte i 2.638 meters højde. Hytten er en af områdets ældste, og man når den gennem en lille lærkeskov efter landskabet har ændret sig til en højslette. Derefter fortsætter gruppen alene til Østrigs højest beliggende hytte, "Adlersruhe" i 3.451 meters højde, for at gøre holdt for natten. 

Andendagen begynder med et solidt morgenmåltid. Det er der brug for, hvis du ikke vil løbe tør for energi på die tilsneede og isede bjergrygge. Efter bjergguiden har sikret alle, begynder opstigningen mod toppen af Kleinglockner. Den smalle bro af firn, som adskiller alpinisterne fra at nå toppen, er en udfordring for selv garvede bjergfolk. Men modet betaler sig: Øjeblikke og udsigter som disse er sjældne, og derfor noget du altid vil huske!

Adlerweg

Auf dem Adlerweg © Tirol Werbung / Hans Herbig Auf dem Adlerweg © Tirol Werbung / Hans Herbig Fakta

Tidsforbrug: 9 dage

Distance: 93 km

Etaper: 9

Højdeniveau: 2.000 - 2.500 meter

Antal højdemeter: 7.750

Startsted: Ströden parkeringsplads

Slutsted: Lucknerhaus parkeringsplads

Sværhedsgrad: Middel (delvist svær)

Adlerweg - "Ørnevejen"
Adlerweg - på dansk "Ørnevejen" - ligner silhuetten af en ørn, som svæver gennem luften med vidt udstrakte vinger, hvis man ser ruten på et kort.

9 af de i alt 33 dagsetaper løber gennem Østtirol, hvoraf de første 4 etaper mestendel overlapper med Venediger Höhenweg.

Den Østtirolske Adlerweg fører dig fra foden af Großvenediger til Kals am Großglockner. Set i tal er det 93 km og 8.000 højdemeter, som skal overvindes. Det er en unik oplevelse, som kræver både kræfter, mod og udholdenhed.

Hvad skal jeg pakke i min rygsæk?

Königsetappe © Österreich Werbung / Martin Betz Königsetappe © Österreich Werbung / Martin Betz

På en endagstur bør du medbringe:

  • Vandresko
  • Sportsstrømper (ikke tennissokker!) eller tynde uldstrømper (evt. med forstærket hæl og tå)
  • Regnjakke og -bukser (gerne skaljakke og skalbukser, hvis du har)
  • Beskyttelse mod solen: Solbriller, solcreme, hat/kasket med skygge
  • Hue, evt. halsrør (buff) og et par tynde handsker
  • Varm trøje eller pausejakke
  • Førstehjælpskit
  • Nødkaldsnumre (nødnummer til Østrigs bjergredning: 140)
  • Powerbank
  • Kort
  • Insektspray
  • Drikkedunk
  • Snacks (brød, energibarer, frugt, nødder...)
  • Penge og pas/ID
  • Evt. kikkert
  • Evt. Vandrestave
Gipfelsieg, Alpines Lebensgefühl © Österreich Werbung / Sebastian Stiphout Gipfelsieg, Alpines Lebensgefühl © Österreich Werbung / Sebastian Stiphout

Ved flerdagesture kommer følgende oveni:

  • Sovepose (evt. bare en lagenpose, afhængigt af hvor højt, du vil op)
  • Toilettaske
  • Lommelygte (gerne en pandelampe, hvis du har)
  • Nattøj
  • Skiftetøj (sokker, undertøj, T-shirt,...)
  • Evt. ørepropper (der kan godt være snorkere på sovesalen...)

Har du planlagt en svær tur, kan du også medbringe:
  • Hjelm
  • Crampons
  • Klatrereb og -sele
Vejret i bjergene kan skifte uhyre hurtigt, og der kan samtidigt være varmt i dalen, men koldt på toppen. Det er derfor vigtigt, at du både har varmt og køligt tøj med. For at spare plads og vægt kan du tage konvertibelt tøj med, som for eksempel zip-off-bukser (lange bukser og shorts i ét) eller skjorter, hvor ærmerne kan rulles op over albuen og hæftes ved en knap. Kan du bære uld, er det er lækkert naturmateriale, som er godt temperaturregulerende (bliver ikke ubehageligt varm), og som stadig kan afgive varme, selvom det er vådt.

Pladsmæssigt bør en rygsæk på 10 L være nok til endagsture. Er du undervejs i for eksempel 5 dage, er en 35 L rygsæk tilstrækkeligt. Det vigtigste er, at rygsækken sidder godt og fordeler vægten ligeligt på ryggen. Derfor bør du allerede ved købet være opmærksom på pasformen, så rygsækken er så komfortabel som muligt at bære.

På bjerget har man dog ikke kun brug for en optimal rygsæk, men også den nødvendige kondition og udholdenhed. Det er bedst at træne op på forhånd for at komme i form. I den forbindelse er det bedre at træne en halv time 2-3 gange om ugen, end tre timer én gang om ugen. Du kommer i optimal form ved at cykle, jogge, svømme eller ved nordic walking.

Flere informationer:
www.osttiroler-hoehenwege.at
www.tirol.at/osttirol

Bjergoplevelser i Østtirol – 360° video

Info om hytte-til-hytte-vandring

Hvad er hytte-til-hytte-vandring?
Vandring fra hytte til hytte er når du følger stier og vandreruter, hvor der undervejs ligger hytter, som du kan overnatte i. Om du er afsted i et par dage eller flere uger - ja, måske endda måneder - er op til dig. Nogle ruter er faste og relativt velkendte, mens det andre steder er muligt at planlægge en rute efter dit eget hoved. På den måde kan du lave en tur, der passer lige præcis til dig og dine behov. Få inspiration til ruter
Hvorfor vandre fra hytte til hytte?
At vandre fra hytte til hytte indebærer en række fordele, bl.a.:
  • Du sparer vægt ved ikke at skulle tænke på tung sovepose, liggeunderlag, telt, m.m.
  • Stierne findes i alle sværhedsgrader, så du kan tage hele familien med (også bedsteforældrene)!
  • Du sover i en seng hver aften og behøver derfor ikke bekymre dig om våde ting i teltet, hvis det bliver dårligt vejr.
  • Du har adgang til bad (nogle steder endda i varmt vand!) hver dag.
  • Du spiser god mad undervejs, idet hytterne både serverer morgenmad og aftensmad. Nogle steder kan du sågar også få lov til at smøre en frokostmadpakke.
  • Hytterne er et møde sted for alle, og her kan du møde andre vandrere og udveksle erfaringer og gode tips.
Hvad er en hytte?
I Alperne er en hytte ikke bare en hytte. De varierer kraftigt i størrelsen, og nogle steder er de relativt primitive med én stor sovesal, mens de andre steder er små luksushoteller med restaurant og bar samt mulighed for private værelser. Nogle steder spiser du tre-retters ren gourmetmad i topklasse, mens du andre steder spiser mere simple, men som oftest ret solide, måltider. Uanset hvad kan du dog altid regne med, at hytterne er pæne og velholdte, og at de har en fantastisk udsigt! Læs mere om hytterne her

image copyrights

The main purpose of the two main domains www.austria.info and www.austriatourism.com is the promotion of Austria as a holiday destination.