Søg
    • Ski run in Kitzbühel
      media_content.tooltip.skipped

    Ski- og vinterferie i tider med COVID-19

    Under hvilke betingelser foregår skiskolen? Kører skibusserne? Her svarer vi på dine vigtigste spørgsmål om skiløb og vinterferie i Østrig i vinteren 2020/21. Retningslinjerne for vintersæsonen er under konstant udvikling, og vi opdaterer denne side løbende og hurtigst muligt.

    FAQ: de vigtigste spørgsmål og svar

    Ingen ved, hvordan det fortsætter med pandemien. Tør jeg bestille en vinterferie?
    Mange overnatningssteder tilbyder i øjeblikket fleksible afbestillingsbetingelser. Prøv at kontakte jeres ønskede overnatningssted og forhør dig om mulighederne. Vi håber at se dig på vinterferie i Østrig!

    Hvilke regler gælder i ski- og snowboardskolerne?
    Foreningen for de østrigske skiskoler har udviklet tiltag i samarbejde med sundhedsministeriet. Derfor må en gruppe maksimalt bestå af ti personer inklusive ski- eller snowboardinstruktør. Regelmæssige COVID-19 tests af ski- og snowboardinstruktørerne er planlagt. Gæsterne bliver registreret, og selvfølgelig skal minimumafstanden på en meter overholdes. Hvis dette ikke er muligt, fx når nogen falder, skal der bruges mundbind. Alt lånt materiale - ski, snowboard, støvler, skistave etc. - desinficeres regelmæssigt.

    Er skiudlejningen åben?
    Ja.

    Kører skibusserne?
    Ja. Der gælder de samme regler som ved offentlig transport - man skal bruge mundbind.

    Hvilke regler gælder i kabinelifte og stolelifte?
    Ligesom i offentlig transport skal du bruge mundbind. Hvis det skønnes nødvendigt kan det komme til kapacitetsbegrænsninger. Når du står i kø, skal du holde en meters afstand. Her finder du mere info at køre med lift i Østrig.

    Vil der være ski-openings?
    Store arrangmenter med koncerter etc. er vanskelige af gennemføre med de nuværende sikkerhedsanbefalinger. Vi holder dig opdateret om situationen.

    Kan konkurrenceskiløb finde sted?
    Ja, men uden publikum.

    Er der julemarkeder i Østrig?
    Fra midten af november til slutningen af året bliver der holdt julemarkeder rundt omkring i Østrig. På trods af corona kan man opleve glitrende lys, julegodter og adventstemning. Der vil være omfattende sikkerhedsforanstaltninger, som bliver tilpasset til de lokale forhold, sådan at man fx vil regulere antallet af besøgende, sørge for tilstrækkelig afstand mellem boderne samt overholde hygiejneforanstaltninger for personale og gæster. Generelt gælder: hold en meters afstand til personer fra andre husstande og brug mundbind, når du ikke spiser eller drikker. Du må ikke indtage mad og drikkevarer i nærheden af udleveringsstedet og ved indendørs arrangementer skal man sidde ned og spise og drikke. Lukketid er som på restauranter og barer senest kl. 01:00 om natten. Her finder du en oversigt over julemarkeder i Østrig.

    Hvilke sikkerhedsanbefalinger gælder på julemarkederne i Wien?
    Der bliver lavet helt specielle områder med højborde til maksimalt fire personer pr. bord, hvor man kan spise og drikke. Derudover vil der være lokale retningslinjer, som tilpasses de forskellige markeder, fx vil gåstierne være ensrettede, besøgsantallet begrænses etc. Desuden gælder de almene retningslinjer for julemarkeder (se oppe). Her finder du mere information vedr. julemarkederne i Wien.

    Er skøjtebaner åbne?
    Ja, du kan godt regne med at stå på skøjter i Wien på rådhuspladsen fra midten af november, og så holdes "Wiener Eistraum" i januar 2021.

    Hvilke retningslinjer gælder i restauranter og barer?
    Der må maksimalt sidde seks gæster pr. bord indendørs og tolv gæster pr. bord udendørs. Personalet bruger mundbind, du skal kun bruge mundbind, når du ikke sidder ved bordet. Drikkevarer og mad serveres kun ved bordene, servering ved bardisken er ikke tilladt. Her finder du mere info om retningslinjerne på overnatningssteder og restauranter.

    media_content.tooltip.skipped
    media_content.tooltip.skipped