Søg
    • Hiking group on summit with spectacular view
      media_content.tooltip.skipped

      Sikkerhedsforanstaltninger i Østrig

    Sikkerhedsforanstaltninger i Østrig

    Fra mundbind i offentlig transport til afstandsregler - få et overblik over de aktuelle retningslinjer mod corona i Østrig.

    Vi værner om vores gæster, værter og lokalbefolkningen og sundhed har højeste prioritet. Derfor har Østrig indført en række foranstaltninger for at beskytte mod corona. Ud over de østrigske regler, der er anført her, kan der deudover være regionale foranstaltninger.

    Hvornår er der pligt til at bruge mundbind i Østrig?

    • i offentlig transport
    • i alle slags lifte
    • i taxa
    • indendørs i udflugtsbåde
    • ved kontakt til sundhedsområdet (fx læge og apotek)
    • ved indkøb
    • helt generelt indendørs, som fx i museer, banegårde etc.
    • ved indendørs arrangementer. Find mere info under punktet by og kultur
    • overalt hvor minimumsafstanden på en meter ikke kan overholdes (fx i serviceerhverv som frisører)
    • i overnatningssteder i områderne, som er tilgængelige for alle
    • på restauranter, med mindre man sidder ned. Find mere info vedr. retningslinjer på overnatningssteder og restauranter.
    • på markeder, også når de foregår udendørs

    Vær opmærksom på, at der kan være yderligere regionale foranstaltninger.


    Skal børn bruge mundbind?
    Børn op til 6 år skal ikke bruge mundbind.

    Skal du holde afstand?
    Du skal du holde mindst en meters afstand til personer, som du ikke bor sammen med. Der kan laves undtagelser fx i restauranter i forbindelse med selskaber eller i offentlig transport, hvis afstanden ikke kan overholdes på grund af stort antal passagerere.

    Hvilke foranstaltninger er der på restauranter og barer?
    Gæster (når de går til og fra bordet) og personale skal bruge mundbind. Lukketiden er kl. 01 om natten - i forbundslandene Vorarlberg, Tirol og Salzburgerland dog kl. 22. Bordbestilling og kontaktløs betaling foretrækkes. Personer i et selskab skal ikke overholde minimumsafstanden på en meter.

    Hvilke foranstaltninger gælder på hoteller og andre overnatningssteder?
    De normale retningslinjer (en meters afstand, hygiejneregler ...) gælder i alle former for overnatningssteder.

    Hvilke foranstaltninger er vigtige i museer?
    Som i alle andre offentlige indendørs områder skal man bruge mundbind.

    media_content.tooltip.skipped