Please choose Language or Country
or

Gennem sneen med hest og hund

En romantisk tur gennem det vinterklædte landskab i hestrukken kane – eller i vild fart på en hundslæde. Østrig tilbyder mange muligheder for at opleve vinteren sammen med dyrene.
Det gode ved sneen er, at den er nem at glide igennem. Derfor har netop slæden også været kendt som transportmiddel i årtusinder. Svøb dig ind i et tykt tæppe og nyd det idylliske vinterlandskab fra en ny vinkel på en kanetur gennem sneen. I roligt tempo går det gennem de snedækkede skove, hvor alle lyde dæmpes og kun den sagte lyd af bjældernes klingen høres. Over vide enge og klukkende bække. Langt væk fra hverdagens stres og jag. Og undervejs fortæller kusken mange spændende historier og anektdoter fra området:

"Se engang bondehuset der - det er bygget i 1521. Dengang vidste man stadig hvilket træ, man skulle bygge af, og hvordan. I dag er det en overnatningshytte, hvor man selv kan lave mad. Det er der mange, der er glade for. Og derovre, se, der laver de stadig koste af ris... Engang kørte jeg et par gæster til dyrhaven i enden af dalen. En gammel kronhjort havde lagt sig i høet efter at have spist; det kan de godt lide. Man kunne kun se geviret. En dame udbrød: "Se, sikke en smuk juledekoration". Nå ja, hun kiggede godt nok noget, da juledekorationen pludseligt rejste sig og gik!" (Citat: Hans, kusk i Hüttschlag)
Pferdeschlitten im Talschluss von Hüttschlag © TVB Großarltal Pferdeschlitten im Talschluss von Hüttschlag © TVB Großarltal

Forfatter: Michaela Schwarz

En historie fra Hüttschlag

Når det sådan rigtigt sner i Hüttschlag, forandrer verden sig totalt. De rustikt udseende huse bliver indhyllet i et tykt lag sne, lydene dæmpes og selv urene synes at tikke langsommere. Denne form for vinterlig idyl gør noget ved en – hverdagen synes pludseligt langt væk. 

Højt oppe på kanen

Den dæmpede lyd af bjældeklang og hovslag i sneen trækker mig tilbage til nutiden. Dyrene pruster og små, hvide skyer stiger op mod himlen. Nu er det bare at sætte sig godt til rette under uldtæpperne og nyde vinterens vidundere undervejs på kaneturen: Nåletræernes grene, som bøjer sig tungt under vægten fra sneen eller de enorme istapper, som hænger ned fra klipperne. 

Vintervandretur til Loosbühelalm

Med kun få snefnug tilbage i luften er det blevet tid til en længere vintervandretur til hytten på Loosbühelalm. Udsigten til de snedækkede bjergkæmper er fantastisk! Og i hytten? I loftet hænger et gammelt kogekar, i kakkelovnen buldrer ilden. Værten spørger os, om han først skal servere en sprød steg frisk fra ovnen, eller om han skal servere den søde kaiserschmarrn med det samme. Mange af ingredienserne kommer fra det tilstødende landbrug – det smages! Til slut snupper vi en af kælkene, som venter foran hytten. I rasende fart går det nedad igen, og jeg overvejer et kort øjeblik, om det gik lige så hurtigt, da jeg var barn. De røde kinder og det bankende hjerte har jeg i hvert fald endnu.

De 10 smukkeste kaneture

Et fascinerende bånd mellem dyr og mennesker

Go“, „Gee“, „Haw“! – hvis du ikke er bekendt med slædehundesproget, vil du formentlig finde disse kommandoerne mærkelige. Hvervet som hundeslædefører er flere tusind år gammelt, og slæderne føres af op til 12 hunde. Ved hjælp af kommandoerne bevæger hundeslædeføreren, eller „musher“, som han også kaldes, og førerhunden sig målsikkert gennem landskabet. For det meste finder førerhunden selv den rigtige vej, sådan at kommandoerne sjældent høres.

En tur på hundeslæde er en uforglemmelig oplevelse for hele familien. På en workshop kan man lære om alt fra pleje af en Husky-slædehund til at styre en slæde og at give kommandoer som hundene forstår. Alt dette kan omsættes til praksis med det samme, selvfølgelig under opsyn af en "musher". Det føles en smule som det høje nord, når du, stående på slæden, bliver trukket gennem landskabet under klokkeklang og gøen fra hundene. Den kolde vind suser om ørerne, de snedækkede marker og skove glitrer i solen – der er vinter så langt øjet rækker. Naturoplevelsen og det tætte bånd mellem menneske og dyr er det, der gør hundeslædeturen så fascinerende.

  • Unterwegs mit Huskys, Vorarlberg © Husky Toni Unterwegs mit Huskys, Vorarlberg © Husky Toni
  • Huskytag in der WIlder Kaiser © TVB Wilder Kaiser Huskytag in der WIlder Kaiser © TVB Wilder Kaiser
  • Eiszapfen Hüttschlag © Tourismusverband Großarltal Eiszapfen Hüttschlag © Tourismusverband Großarltal
  • Kaiserschmarren © Österreich Werbung / Lisa Eiersebner Kaiserschmarren © Österreich Werbung / Lisa Eiersebner
  • Pferdeschlittenfahrt im verschneiten Großartal © Tourismusverband Grossarltal / no  name Pferdeschlittenfahrt im verschneiten Großartal © Tourismusverband Grossarltal / no name
  • Pferdeschlitten im Talschluss von Hüttschlag © TVB Großarltal Pferdeschlitten im Talschluss von Hüttschlag © TVB Großarltal
  • Hüttschlag bei Nacht © Tourismusverband Großarltal Hüttschlag bei Nacht © Tourismusverband Großarltal
  • Die Loosbühelalm, Innenaufnahme © Österreich Werbung / Michaela Schwarz Die Loosbühelalm, Innenaufnahme © Österreich Werbung / Michaela Schwarz

image copyrights

The main purpose of the two main domains www.austria.info and www.austriatourism.com is the promotion of Austria as a holiday destination.