media_content.tooltip.skipped

Østrigs historie: En turbulent og mangfoldig historie

Østrigs historie har været, som i de fleste europæiske lande, turbulent og mangfoldig. Ikke desto mindre er der enkelte elementer der går igen gennem flere århundrede. Først og fremmest trangen til at nyde livet, skønheden og at være kultiveret har været den største drivkraft.

Oldtid

Ca. 8.000 år f.kr. slog de første mennesker sig ned i det område, der i dag er Østrig. I Østrig er der rig mulighed for at besøge museer og derved opleve østrigernes historie.

I keltertiden (800 til 400 f.kr.) opstod det første kongerige, Noricum – et kongerige, som opnåede stor rigdom, bl.a. gennem saltudvinding og handel. Tiden kaldes Hallstatt-epoken pga. adskillige arkæologiske fund i Hallstatt-området. På det lokale museum kan du opleve en historisk tidsrejse gennem fundene.

Omkring år 0 erobrede romerne store dele af landet, grundlagde byer og oprettede landets første egentlige infrastruktur. Den mest betydningsfulde romerske bosættelse i Østrig var Carnuntum, som blev hovedstaden i den romerske provins Overannonien, beliggende i det nuværende forbundsland Niederösterreich. Bosættelsen blomstrede gevaldigt op og blev endda kejserby.

Fra Ostarrichi til Østrig

Med folkevandringerne svandt den romerske indflydelse på landende omkring Donau. Fra det 6. århundrede bosatte Bajuwarerne (bayerne) sig i regionen, og for at hindre slavernes og avarernes fremrykning fra øst, oprettede den frankiske hersker Karl den Store en bevogtet grænse mod øst i det nuværende Niederösterreich.

I det 10. århundrede opstod et markgrevelen, som hørte under hertugen af Bayern, men blev forvaltet af Leopold Babenberger. Babenbergerne kan siges at have grundlagt Østrig, idet de først underlagde Pöchlarn deres magt og så Melk ved Donau i Wachau. Dernæst blev landet koloniseret og de første klostre blev til, bl.a. Klosterneuburg. Omkring denne tid (996) dukkede navnet ”Ostarrichi” (som senere blev til Østrig) også op for første gang på et officielt dokument.

Først i den første halvdel af det 12. århundrede blev Østrig dog til et egentligt hertugdømme under Heinrich Jasomirgott. Samtidigt blev Wien regeringsby.

Besøg klosteret i Melk og Klosterneuburg

Begyndelsen på Habsburgernes herskertid

Habsburgerslægten har sat et stort præg på den Østrigske historie. De har hersket siden slutningen af det 13. århundrede til og med starten af det 20. århundrede. Hofburg i Wien var hovedresidens for Habsburgerne, og blev dermed landets centrum. I dag kan du følge hele Habsburgernes historie, liv og dagligdag på Hofburgs forskellige museer.

Tyrkerkrige
Den store udfordring i det 16. århundrede var tyrkerne, der pressede på fra øst. I 1529 belejrede den osmanske hær Wien, dog uden synderlig succes. Men selvom fjenden trak sig tilbage, forblev truslen fra øst og varede ved i de næste 150 år. I 1683 var tyrkerne atter rykket frem til Wien, men blev igen drevet tilbage og efterfølgende presset helt til Beograd af bl.a. Prinz Eugen af Savoyen.

Barok
Bekæmpelsen af osmanerne blev samtidigt startskuddet på en hidtil uset opblomstring af kunst og kultur. Pragtbygninger som Schloss Schönbrunn og domkirken i Salzburg opstod, og arkitekter som Johann Fischer v. Erlach, Lukas v. Hildebrandt og Jakob Prandtauer stod bag enestående bygningsværker.

Under kejserinde Maria Theresia (1717-1780) påbegyndtes dybdegående reformer i hele staten, og udviklingen mod et liberalt monarki fortsatte under hendes søn, kejser Joseph II (1741-1790).

Fra Biedermeier til Jugendstil

Med den franske revolution i 1789 og Napoleons efterfølgende magtovertagelse skete der mange forandringer. Østrig blev inddraget i napoleonskrigene og var i 1814-15 vært for Wienerkongressen (fredskonferencen, der skulle ordne Europas politiske forhold). Chokket, som revolutionen havde udsat den europæiske adel for, var årsagen til, at kejser Franz I. og statskansleren Metternich indførte frihedsbegrænsninger og censur. Det betød, at borgerne trak sig tilbage i de private rammer, og biedermeier-tiden tog sin begyndelse.

Borgerne mødtes dog i stor stil på caféer, og kunsten levede lystigt videre. I slutningen af denne epoke skete den næste revolution. I 1848 styrtede borgerskabet kejser Ferdinand I., og kejser Franz Joseph overtog magten. Sammen med sin kone, den legendariske ”Sisi”, har han, om nogen, været afgørende for vor tids forståelse af det østrigske kejserdømme.

Valsekongen Johann Strauß fejrede triumfer i hele verden og Sigmund Freud udviklede psykoanalysen. Omkring år 1900 var Wiens Jugendstil fødested for enestående kunstværker. Malere som Gustav Klimt og Egon Schiele imponerede, lige såvel som arkitekterne Otto Wagner og Adolf Loos. En gåtur på Wiener Ringstraße, et besøg i Sisi- eller i Sigmund-Freud-museum eller i det østrigske Galerie Belvedere formidler et omfattende indtryk af denne epoke.

Det 20. århundrede

Den multinationale stat gav gnidninger og spændinger. I 1914 kulminerede det med drabet på den østrigske tronfølger ærkehertug Franz Ferdinand i Sarajevo, hvilket var udløseren til den første verdenskrig.

Kejser Franz Joseph døde i 1916, og efter krigen i 1918 blev Østrig til en republik. En yderst anstrengt økonomi og politiske uenigheder mellem kristendemokraterne og socialdemokraterne var kendetegnende for denne tid. I februar 1934 kom det til en borgerkrig, der endte med at kansler Engelbert Dollfuß oprettede en autoritær stænderstat med Majforfatningen af 1934. I juli førte det til et kupforsøg fra de østrigske nationalsocialister, der dog blev afværget, men som krævede flere dødsofre, heriblandt kansler Dollfuß.

Den 12. marts 1938 marcherede den tyske Wehrmacht ind i Østrig og annekterede landet som ”Ostmark” i Adolf Hitlers nationalsocialistiske Tyske Rige. Efter anden verdenskrig i 1945 blev Østrig igen republik, dog under et årtis besættelse af de allierede sejrsherrer Storbritannien, Frankrig, USA og Sovjetunionen.

Flygtninge fra ”Opstanden i Ungarn” i 1956 og ”Foråret i Prag” i 1968 fandt tilflugt, og store internationale organisationer som FN og OPEC etablerede sig i Østrig, der også blev vært ved flere betydende konferencer og topmøder. I 1989/1990 faldt jerntæppet, og i 1995 blev Østrig en del af den Europæiske Union.