Please choose Language or Country
or

Legendernes charme

At gå nye veje og samtidigt bevare den traditionelle charme er en kunst – som de legendariske vintersportssteder naturligvis behersker perfekt.

Hvor skal man ellers begynde, hvis ikke der, hvor det hele startede - ved Arlberg? Her blev østrigs første skilift bygget i 1936, og her finder man samtidigt det eneste sted i verden, som kan bryste sig af fire olympiske sejre i alpin skisport: Lech Zürs. Den lille landsby har for længst udviklet sig til et internationalt vintersportssted - uden dog at give afkald på sin oprindelige charme. Især i Oberlech kunne man mene, at tiden er stået stille, men det forholder sig ironisk nok helt anderledes - det handler om den mest moderne teknik. Takket være et underjordisk tunnelsystem og en smart svævebane, er byen helt bilfri. Det er ikke så mærkeligt, at denne idylliske atmosfære også lokker prominente gæster som den hollandske kongefamilie, rocksangeren Campino eller skuespilleren Hugh Grant til. Sidstnævnte besøgte endda Schneggarei-Hytten tre gange efter hinanden for at nyde en velfortjent en wienerschnitzel.

Gæstgivere med humor og tradition

Også det maleriske Seefeld i Tyrol lokker med sin nostalgiske charme. Men det harmløse skind og den stille facade bedrager i denne festelskende by: Én gang om ugen holdes en stor vinterfest, og under den kendte Seefelder Schneefest festes der rigtigt igennem! Man anstrenger sig virkeligt for at underholde gæsterne og gøre dem glade. Da fodboldklubben Manchester City overnattede på Hotel ”Klosterbräu”, blev der efter ledelsens ønske endda importeret specielle madrasser. Men selv den største gæstfrihed har sine grænser - nemlig, når det drejer sig om de lokale traditioner. Fodboldledelsens ønske om, at der ikke skulle ringes med kirkeklokkerne tidligt om morgenen forblev uhørt - i modsætning til klokkerne...

En traktor som pistemaskine

Rudi Stocker, hoteldirektør i Schladming Rohrmooss, har set en del ske i løbet af sit lange liv. ”Den første pistemaskine byggede jeg og min bror af en traktor”, smiler han. ”Vi monterede ganske enkelt en stor træskovl på den”. Rudis far kørte gæsterne til toppen i en oksekærre, og regionens første skipiste blev bygget med håndkraft i 1960.

I dag er Schladming internationalt kendt som vintersportssted – ikke mindst takket være to alpine ski-WM og over 30 World Cup-løb. Og hvad laver Rudi nu til dags? Selvom han er over 80 år gammel står han stadig på ski, og dette vil han formentlig fortætte med i adskillige år fremover.

  • Lech am Arlberg, a ski resort with history © Lech Zürs Tourismus GmbH /  Felder Lech am Arlberg, a ski resort with history © Lech Zürs Tourismus GmbH / Felder
  • The legendary winter resort Lech © Lech Zürs Tourismus GmbH / Josef Mallaun The legendary winter resort Lech © Lech Zürs Tourismus GmbH / Josef Mallaun
  • The legendary winter resort Lech © Lech Zürs Tourismus GmbH / Josef Mallaun The legendary winter resort Lech © Lech Zürs Tourismus GmbH / Josef Mallaun
  • Seefeld in Tirol, a legendary winter resort © Seefeld Tourismus Seefeld in Tirol, a legendary winter resort © Seefeld Tourismus
  • The legendary winter sports resort Seefeld in Tirol © Seefeld Tourismus The legendary winter sports resort Seefeld in Tirol © Seefeld Tourismus
  • Maesern church in winter resort Seefeld in Tirol © Seefeld Tourismus Maesern church in winter resort Seefeld in Tirol © Seefeld Tourismus
  • Rudi Stocker's first snow groomer © Alpenhotel Waldfrieden Rudi Stocker's first snow groomer © Alpenhotel Waldfrieden

Vinterens legender

Østrigske vintersportssteder med tradition

Innsbruck
Hovedstaden i Tyrol er centrum for vinterparadiset OlympiaSkiWorld.
www.innsbruck.info

Kitzbühel
Dette skiområde er bedst kendt for sin legendariske styrløbsbakke, Hahnenkamm.
www.kitzbuehel.com

Mayrhofen/Zillertal
I skiområdet Zillertal ligger det smukke Mayerhofen med ca. 190 kilometer pister.
www.mayrhofen.at

Serfaus-Fiss-Ladis
Denne traditionsfyldte vinterregion er særdeles velegnet for familier.
www.serfaus-fiss-ladis.at

Schladming
Schladming udgør centrum i  Schladming-Dachstein-regionen, og her forbindes 4 bjerge og dale.
www.planai.at

Obertauern
Et vellidt skisportssted, hvor Beatles' vinterfilm "Help" blev optaget.
www.obertauern.com

Zell am See
Beliggende ved den smukke sø Zeller, og med adgang til 3 skiområder, inkl. Kitzhorn-gletsjeren, er Zell am See en meget vellidt destination.
www.zellamsee-kaprun.com

Gastein
De tre dale Bad Gastein, Hof Gastein og Dorfgastain er alle tre berømte skidestinationer.
www.gastein.com

Saalbach-Hinterglemm-Leogang
Et fantastisk skiområde med omkring 200 kilometer pister for alle sværhedsgrader.  
www.saalbach.com

Nassfeld/Hermagor
Fint skiområde med moderne lifte og hyggelige Hytter.
www.nassfeld.at

Hinterstoder
Traditionel bjerglandsby med World Cup-pister.
www.hinterstoder.at

 

image copyrights

The main purpose of the two main domains www.austria.info and www.austriatourism.com is the promotion of Austria as a holiday destination.