Søg
    • media_content.tooltip.skipped

    Gravelcykling: Det bedste fra mountainbike uden hjertet i halsen

    Gravel, altså grus? Skal man nu til at forholde sig til endnu en nichedisciplin i cykelverdenen? Det tænker du måske. Men faktisk er gravelcykling slet ikke så langt fra noget, du allerede kender, og som har potentiale til at blive din nye bedste tohjulede ven igennem de Østrigske Alper.

    Ligesom i Danmark har mountainbike vundet stort indpas i Østrig igennem de seneste årtier. Og ikke uden grund for de mange højdemeter og naturskønne omgivelser gør det til en perfekte måde at nyde bjergene på om sommeren.

    Men for en fladlandsboende dansker, kan der være langt fra Himmelbjerget til alpetoppene, og fra en cykeltur i den lokale skov til et nervepirrende downhill-spor over flere hundrede højdemeter. Og her kommer gravelcykling eller gravel bike, som det hedder på engelsk ind i billedet.

    •                 Gravelcykling på den gamle Postalmstrasse, SalzburgerLand / Postalm
      media_content.tooltip.skipped

    Gravel er en cykeldisciplin, der kombinerer elementer fra både mountainbiking og landevejscykling, og som passer til alle niveauer. For det kræver nemlig ikke det samme niveau af teknisk kunnen og fysisk form som traditionel mountainbike – lad os kalde gravel en form for light-version, uden at gå på kompromis med naturoplevelsen. 

    Gravelcykling er den perfekte oplevelse for dem, der ønsker at prøve kræfter med mountainbiking i Østrig, uden de høje risici og sværhedsgrader, der typisk er forbundet med traditionel downhill-disciplin. Eller for den allerede rutinerede mountainbiker eller landevejsrytter, der ønsker en alsidig oplevelse. 

    Gravelcykling kort fortalt

    • Du har et bredere styr og bredere dæk end på en landevejscykel, for bedre komfort i ujævnt terræn, men mindre end på en mountainbike, og derfor er en gravel cykel hurtigere end en mountainbike.
    • Du kører typisk på en kombination af brede grus- og jordveje samt asfalt, hvor de fleste kan være med, uden bekymring om tekniske nedfarter og større sten og trærødder.

    3 udvalgte gravel-ture i Østrig

    Fra historiefyldte pejlemærker, mange højdemeter eller afslappende ture gennem små landsbyer og ved krystalklare søer er der noget for enhver smag. 

    view to lake Zell / Zell am See
    media_content.tooltip.skipped

    Den med flere søer

    Hvad med at se tre søer på en dag? Med start i Saalbach kommer du forbi tre af delstaten Salzburgerlands søer. Først den centrale Zeller See, dernæst Klammsee ved foden af Kitzsteinhorn gletsjeren for til sidst at runde Ritzensee ved Saalfelden, før turen går tilbage til Saalbach. Er du ikke til den fulde tur på 88 kilometer, kun du let nøjes nøjes med blot at køre dele af ruten og se 1-2 søer på din tur.

    Læs mere om ’Gravel the lakes’ ruten
    Gravelcykling i Schönenbach
    media_content.tooltip.skipped

    Den begyndervenlige

    I delstaten Vorarlberg kan du prøve kræfter med overkommelige 25 kilometer i Bregenzerwalds frodige bjerge. Trods den lette tilgængelighed får du følelsen af at komme langt væk på tur og besøge hele fire forskellige idylliske byer, Schnepfau, Bezau, Mellau og Hirschau. En perfekt mulighed for at få en smagsprøve på hvad cykling i bjergene kan, med to moderate stigninger. Ønsker du at spare på kræfterne opad, kan du overveje at tage turen på en elektrisk mountainbike i stedet.

    Læs mere om ’Schnepfau Gopf’ rundturen
    Reifnitz, Lake Wörthersee
    media_content.tooltip.skipped

    Den historiske

    Selvom det ikke er én specifik cykelrute, byder Wörthersee området i delstaten Kärnten på en anderledes oplevelse, hvor du kan planlægge din tur, let som svær, kort som lang, ud fra hvilke ”Lost Places” du ønsker at besøge. Forladte steder og ruiner, der alle bærer på en unik historie og udgør de perfekte delmål i planlægningen af dagens cykeltur. Og så gør det heller ikke spor, at de tager sig fascinerende ud på billeder, som en ekstra dimension til de betagende bjerge og søer, du ellers passerer.

    Læs mere om "Lost Places" ruterne
    •                 Two friends gravel biking in Tennengau
      media_content.tooltip.skipped

    To venner prøver gravel i SalzburgerLand

    To venner, to gravelcykler, to dage i Tennengau i SalzburgerLand. Marco og Florian har kendt hinanden siden barndommen. Men de har aldrig prøvet gravelcykling sammen. Indtil nu. De tager udfordringen op og drager afsted på deres tur kun med en GPS - ruten er ukendt. Turen starter i byen Salzburg, og fortsætter derefter langs floden Salzach. Snart skal de overvinde de første højdemeter i bjergene. Gravelcyklen er ideel til dette, da den giver god kørekomfort både på asfalt og på løst underlag.

    Ruten kræver meget af de to, men de idylliske panoramaer belønner deres anstrengelser, og visheden om, at de skal overnatte i en hyggelig hytte på bjerget, får dem til at fortsætte. 

    Næste morgen oplever Marco og Florian en fantastisk solopgang. Den slags, som kun er muligt i bjergene - og som får dig til at stoppe op. Vennerne fortsætter skiftevis på grusveje, skovveje og asfaltveje. For enden af ruten ankommer de tilbage til Salzburg. Med i rygsækkene har de nu mindet om turen, en dybere forbindelse med naturen og et styrket venskab.

    Se hele videoen fra turen her
    Gravel biking in Tennengau
    media_content.tooltip.skipped
    5 tips til gravelcykelryttere

    I harmoni med skoven, bjergene og dyrene

     

    • Bliv på de afmærkede stier: På den måde beskyttes unge planter og ynglende dyr, og jordforandringer og erosion undgås.
    • Tilpas hastigheden til terrænet: Det forhindrer bremsespor forårsaget af kørsel med bremserne i bund.
    • Vis hensyn til vilde dyr og græssende dyr: Især i skumringen, i skoven og på engene skal de kunne søge føde uforstyrret.
    • Respekter beskyttede områder og afspærringer: De tjener til at give naturen og dyrene mulighed for at komme sig.
    • Sørg for at bortskaffe affald korrekt: Tag alt medbragt affald med tilbage til dit overnatningssted.
    •                 Gravelcykling
      media_content.tooltip.skipped

    Prøv nemt gravelcykling i Østrig

    I princippet er der nærmest ingen begrænsning på, hvor du kan prøve kræfter med den lettere udgave af mountainbike, for ligesom ved landevejscykling, der har alt asfalt som mulige ruter, så åbner gravelcykling mulighed for at komme helt tæt på den smukke alpenatur, så længe der blot er asfalt-, grus- eller bjergveje under dækkene.

    Den øgede popularitet har også medført, at du efterhånden i hver en by med tilhørende ruter kan leje cykeludstyr, så gravelcykling kan indgå som en enkelt dags aktivitet iblandt mange under ferien i Østrig. Hvad end du er afsted hele familien, som par eller med venner.

    •                 Gravel, Südburgenland
      media_content.tooltip.skipped

    Gravelcykling i Østrig

    Se her flere muligheder for gravelcykling ved udvalgte områder i Østrig.

    Mangler du mere inspiration til din sommerferie?

    • media_content.tooltip.skipped

      Udforsk det flotte varierende landskab med cykling i Østrig

      Efter ganske få dage kan man slet ikke undvære det længere, at svinge sig op i sadlen for at opdage endnu mere af Østrig.
      Læs mere
    •                         Monument à Mozart à Salzbourg
      Annonce
      media_content.tooltip.skipped

      Sommer i Salzburg: Oplev verdens scene

      I Salzburg lærer du, hvorfor Mozart blev født lige netop her!
      Læs mere
    media_content.tooltip.skipped