Søg

    Kärntner Reindling

    Denne kage serveres normalt til påske i Kärnten, men den smager godt hele året.

    Den søde "Reindling" er en gærdejskage med fyld af nødder, rosiner og kanel og har fået sit navn fra bageformen af brændt ler (på dialekt kaldet "Reindl"). Specialiteten fra Kärnten serveredes oprindeligt ved festlige lejligheder som bryllupper, dåbsfester og (især) påske. I dag er der masser af variationer af den klassiske Reindling, og kagen behøver ikke nødvendigvis være sød. Den smager lækkert med smør og syltetøj på, men traditionelt serveres den som brød sammen med skinke, røget pølse, æg og peberrod til påskefrokosten i Kärnten.

    Mange familier bruger deres egen "hemmelige" ingrediens, som fx et skud rom i fyldet eller kakaopulver i stedet for kanel. Når du har fået styr på den klassiske opskrift, kan du selv prøve at eksperimentere.

    Sådan gør du:


    1. Rør gæren ud i en smule mælk og bland det med mel og sukker. Rør rundt til det får en jævn og ensartet struktur. Dæk det til med et klæde og lad blandingen hæve på et varmt sted i ca. 30 min.
    2. Tilføj resten af mælken sammen med sukker, æg, smør og salt og ælt sammen til en blød dej. Lad dejen hvile igen - denne gang i 10 min. Rul derefter dejen ud til tommelfingertykkelse.
    3. Fyld: Smelt smøret og fordel det på den udrullede dej. Bland kanel og sukker og drys det på dejen. Fordel derefter rosiner og nødder på dejen, rul dejen sammen som en roulade og put den i en rund, smurt bageform. Lad den hvile i 20 min.
    4. Pensl til sidst kagen med smeltet smør og bag den i ovnen ved 180°C i 50-60 min. Tag derefter kagen ud og lad den køle helt af, før du tager den ud af formen (det er vigtigt, at den er helt kold, når du tager den ud af formen, ellers kan den nemt knække).
    media_content.tooltip.skipped