Søg

    Nationalpark Thayatal - Uberørt dal på grænsen til Tjekkiet

    På grund af jerntæppet har denne dal på grænsen til Tjekkiet nærmest været uberørt.

    Wildes Thayatal

    Fakta om Nationalpark Thayatal

    media_content.tooltip.skipped
    • Størrelse:
      Ca. 76 km2 (heraf 13,6 km2 i Østrig)
    • Grundlagt:
      2000
    • Laveste punkt:
      207 m
    • Højeste punkt:
      536 m
    • Antal plantearter:
      ca. 1.300
    • Hovedattraktioner:
      Vildkattene, Burg Hardegg

    Regionen Thayatal ligger langs den romantiske flod Thaya og byder på masser af variation og aktiviteter: Maleriske byer, romantiske borge, stolte slotte og klostre ligger langs med dalens veje. Midt i regionen ligger Nationalpark Thayatal, som er Østrigs anden grænseoverskridende nationalpark, idet området er delt mellem Østrig (Nationalpark Thayatal) og Tjekkiet (Národní Park Podyjí). Den fælles landegrænse følger floden over en strækning på 25 km. Imidlertid har Thaya så mange og store mæanere (mere eller mindre regelmæssig slyngninger af et vandløb), at der i fugleflugt kun er tale om 10 km!

    Thayatal er en af Østrigs sidste vilde dale. Den beskyttede beliggenhed i Jerntæppets spærrezone har betydet, at floraen og faunaen i området uforstyrret har kunnet udvikle sig. Derudover ligger nationalparken på grænsen mellem det tørre pannoniske klima og det fugtige atlantiske klima. Derfor finder du både kontinental og mellemeuropæisk fauna og flora i Nationalpark Thayatal-Podyjí, der udover et fantastisk naturlandskab med ca. 90 % skov også byder på en mangfoldighed af planter og dyr, som lever i de forskellige erosionslag langs Thaya-flodens snoede forløb. Sorte storke, smaragdfirben, oddere, flodkrebs og vildkatte er bare nogle få eksempler på dyr, som du kan møde i nationalparken. Midt i det romantiske landskab stikker gamle borge og ruiner frem mellem træerne som vidner på de mange sagn og myter, der omgiver nationalpark-området.

    Hvad er et "Umlaufberg"?

    Et "Umlaufberg" opstår, når en mæander indhenter den foranliggende mæander og afskærer denne fra resten af vandløbet. Derved opstår en hesteskosø, der med tiden fyldes op af nye sedimenter og gror til. Tilbage bliver den mere eller mindre bjerglignende forhøjning, som den tidligere mæander slyngede sig omkring, og som kaldes et "Umlaufberg".

    Herbstliches Thayatal

    Praktiske links

    media_content.tooltip.skipped

    Oplev nationalparken

    Thayaltal er en imponerende dal med sine stejle klippevægge, flade enge, naturlige løvskove og sit fascinerende dyrerige. I andre landskabsområder i Østrig skal du tilbagelægge større strækninger før naturen ændrer sig markant, men i Thayatal er det somme tider nok bare at følge flodbredden, og pludselig skifter skoven brat udseende, når du runder næste sving i floden.

    For de aktive gæster har nationalparken 2 cykelruter og et stort antal markerede vandreruter. Derudover kan du deltage i de guidede ture og fodring af vildkattene, som finder sted hver weekend fra maj til oktober, og der findes også et godt og varieret aktivitetsprogram med enkeltstående arrangementer. Er du usikker på, hvor du skal starte, er nationalparkhuset et godt sted. Her kan du lære mere om nationalparken via den spændende og interaktive udstilling, og i weekenden er der en naturworkshop for børn, hvor de kan udforske og eksperimentere med naturen.

    Mød mig i Nationalpark Thayatal

    •                 Black stork / Thaya valley
      media_content.tooltip.skipped
    •                 Green lizard / Thaya valley
      media_content.tooltip.skipped
    •                 Crayfish / Thaya valley
      media_content.tooltip.skipped
    •                 Wild cat / Thaya valley
      media_content.tooltip.skipped
    The town of Hardegg / Thaya valley
    media_content.tooltip.skipped

    Udflugtsmål

    Hardegg

    Midt i nationalpark Thayatal ligger Østrigs mindste by, Hardegg, med kun 80 indbyggere. Tiden ser ud til at have stået stille, og byen ligger idyllisk midt i Thayatals vidstrakte skove. Højt over byen rager borgen Hardeggs grå mure op. Borgen har mere end 1.000 års historie bag sig og er et af Niederösterreichs største forsvarsanlæg. Tidligere var Hardegg bosted for en fyrste i det nordlige Østrig, som spillede en betydelig politisk rolle i landet. I byen findes bl.a. Østrigs eneste perlemorsdrejer.

    Retzer Land

    Retzer Land ligger kun 15 min. kørsel fra Thayatal, og byder på masser af gode vine og lækker gastronomi. I byen Retz kan du bl.a. se Østrigs største historiske vinkælder.

    Amethyst Welt Maissau

    I Amethyst Welt kan du gå på opdagelse i ædelstenenes historie, slendre en tur langs verdens største blotlagte ametyståre, se sjældne mineraler og ædelsten - eller selv gå på jagt efter de smukke ametyster.

    Populære vandreruter

    •                 Nationalpark Thayatal in Lower Austria / Thaya valley
      media_content.tooltip.skipped
    •                 Nationalpark Thayatal
      media_content.tooltip.skipped
    •                 The town of Hardegg / Thaya valley
      media_content.tooltip.skipped
    •                 Crayfish / Thaya valley
      media_content.tooltip.skipped
    •                 Wildes Thayatal
      media_content.tooltip.skipped

    Informations- og besøgscentre

    Nationalpark Thayatal


    Følgende kunne måske også interessere dig

    media_content.tooltip.skipped