Hall-Wattens
Oplev en region omgivet af Tyrols bjerge

Et vintereventyrland for store og små - Hall-Wattens-regionen i hjertet af de tyrolske bjerge viser sig fra sin blide side om vinteren.

Magisk vintertid i Hall in Tirol
Hall er en af de smukkeste middelalderbyer i Tyrol. Den historiske bymidte er en af de bedst bevarede i Østrig, og en gåtur gennem de små gader med hyggelige caféer og butikker skaber en varm stemning, selv på kolde dage. Historieinteresserede kan tage på guidede byvandringer og lære om den største gamle bydel i det vestlige Østrig.

Kulinariske oplevelser i vinterlandskabet
Efter en dag i sneen er det oplagt at nyde et måltid på en traditionel kro eller hytte. Her serveres klassiske retter som graukäsesuppe, Kaiserschmarrn eller varm chokolade – ægte vinterforkælelse. De lokale specialiteter og den tyrolske gæstfrihed gør et måltid i Hall-Wattens til noget særligt.

På sporet af vilde dyr i Karwendel
En guidet Nature Watch-tur kombinerer snevandring med naturoplevelser. Udstyret med Swarovski-kikkert og ledsaget af en naturguide, følger man sporene efter dyr og planter i Karwendel Naturpark. Med lidt held får man øje på vilde bjerggeder eller gemser i deres naturlige vinterhabitat.

Kultur og glitrende oplevelser
Når kulden bider, lokker regionens museer. I Wattens fortryller Swarovski Kristallwelten med kunst og glans. I Halls gamle saltmine-museum kan du dykke ned i områdets minedriftshistorie, og i Münze Hall oplever du, hvordan mønter blev præget gennem tiderne. Tre stærke kulturtilbud, der varmer i vinterkulden.

Antal skiområder1
Antal kilometer pister23 km
Antal kilometer løjpe40 km
Antal liftanlæg2
Antal skiskoler2
Højeste bjerg i regionenGlungezer 2.677 moh.

Højdepunkter i Hall-Wattens

Afsted til bjergtoppen

De bedste udsigtspunkter

Hall-Wattens regionen er fyldt med smukke udsigtspunkter, hvorfra du kan se ud over bjerge og snedækkede vidder. Her får du to anbefalinger til de bedste i regionen:

  • Schartenkogel der har udsigt til Karwendel-bjergene overfor på den anden side af Inn-dalen.

  • Panorama-kælkebakken Glungezer med udsigt over Inn-dalen.

Her er du sikker på at få det magiske vinterview, som du er taget hele vejen til Østrig for at se! Og når det samtidig kan kombineres med kælkebaner og sjov for hele familien - så bliver det ikke bedre!

Det bør du opleve i Hall-Wattens

Anbefalinger til madoplevelser

Tips til gastronomi

Oplev Hall-Wattens køkken fra første række, og tag derfra med gode smage og nye læringer i rygsækken. Du kan for eksempel prøve følgende:

  • Besøg Restaurant Schwarzer Adler (den sorte ørn): Denne restaurant har gennemgået en komplet forvandling. Michelin-kokken Johannes Nuding er vendt tilbage til Halls gamle bymidte. Modernitet indhyllet i en hyggelig atmosfære og et showkøkken kendetegner Schwarzer Adler. Restauranten er allerede blevet tildelt fire huer af Gault Millau og 2 stjerner af Michelin-guiden.

  • Tag på Strudelkursus: Sammen fremtryller vi en æblestrudel af strudeldej med hovedsageligt regionale ingredienser og nyder derefter det typiske østrigske bagværk med en kop kaffe. Vejen til hjertet går gennem maven!

Events i Hall-Wattens

Kontakt Hall-Wattens
Læs mere

Hall-Wattens

Unterer Stadtplatz 19

6060 Hall in Tirol

Oplev alt det bedste fra Østrig