Påskemarkeder og -traditioner i Østrig

Hvis du gerne vil have lidt påskeglæde med hjem, skal du besøge de mange påskemarkeder, hvor du kan finde kunsthåndværk og sæsonbestemte specialiteter.

Mange siger, at påsken er den bedste tid på året - det er i hvert fald den mest farverige. I hele Østrig er traditionerne præget af farvestrålende påskeæg, forårsblomster og omhyggeligt bundne Palmbuschen, som bliver velsignet i kirkerne palmesøndag. Når man pynter op og laver ting sammen, skaber det glædelige øjeblikke, som bringer generationer sammen.

Påskesøndag har påskeharen travlt med at gemme farverige æg, chokolade og små gaver i hjem og haver, hvilket sender børn ud på begejstrede påskeægsjagter. Voksne nyder også årstidens lækkerier, fra det møre påskelam til den søde Reindling-kage.

Traditionelt håndværk og påskemarkeder

I tiden op til påske fyldes Østrigs markedspladser med liv. Malede æg, dekorerede pilebuketter og håndskårne figurer viser det lokale håndværk.

Påsken i Østrig er en chance for at opleve traditioner og forårets komme på en festlig måde med regionalt kunsthåndværk, sæsonbestemt mad og gamle skikke.

Bemærk venligst:

Vores liste giver et overblik over påskemarkeder i de forskellige forbundslande, men gør ikke krav på at være komplet. Da datoerne kan ændre sig med kort varsel, bør du også tjekke den pågældende regions hjemmeside eller kontakte det lokale turistkontor direkte.

Påskemarkeder
Burgenland
Niederösterreich
Oberösterreich
Steiermark
Tyrol
Vorarlberg
Wien

Påsketraditioner i hele landet

Palmesel

De, der besøger SalzburgerLand i påsken, vil møde mange traditionelle skikke, f.eks. Palmesel-processionerne i Puch nær Salzburg. For at genskabe Jesu indtog i Jerusalem bæres trææsler (Palmesel) med en Kristusfigur på ryggen gennem byen. Palmesel i Puch kan dateres tilbage til det 17. århundrede. Hvert år på palmesøndag bærer fire unge mænd fra den lokale folkedragtforening æslet, som vejer over 100 kg og er dekoreret med et hovedtøj lavet af kauriskaller, sammen med Kristusfiguren, der holder en palmegren.

Påske lejrbål

Påskebålene er en anden gammel tradition. De lyser stadig nattehimlen op i dele af Salzburg, Steiermark og Kärnten.

Over flere uger bygger mænd tårnhøje trækonstruktioner, der ofte er op til ti meter høje. De bliver så sat i brand natten før påskedag.

Ligesom mange andre påskeskikke har denne praksis hedenske rødder, men i dag ses påskebålet som et symbol på glæde og Kristi opstandelse.

Flyvende klokker

I løbet af den hellige uge bliver kirkeklokkerne stille. Ifølge legenden "flyver" de til Rom skærtorsdag og ringer ikke igen før påskedag.

I deres fravær tager Ratscherbuam over. Disse børn bærer Ratschen - træinstrumenter, der frembringer en høj, skrattende lyd, når de drejes.

Når de går gennem landsbyen med Ratschen, reciterer de vers og synger sange, ledsaget af den rytmiske klirren fra deres instrumenter.

Male påskeæg

At male påskeæg er en gammel tradition i hele Østrig, som går helt tilbage til det 12. eller 13. århundrede. I Lungau-regionen har de lokale dog en særlig måde at dekorere æg på: den såkaldte Grawirlacheier. Disse smukt mønstrede æg skabes ved at placere et kogt æg på et viskestykke, der er belagt med Grawirlach (kørvel), Kasbleamen (krokus) og løgskaller. Derefter vikles klædet rundt om ægget, bindes i begge ender og dyppes i farven i et par minutter. Denne teknik resulterer i smukke, unikke mønstre på æggene.

Påske i de østrigske forbundslande

Hvad laver østrigerne til påske?

Mostviertel "Godnküpfi"

"Godnküpfi" - en flettet gærdej, formet som en croissant og prydet med en mønt - gives som en sød gave fra gudforældrene, ›Godn‹.

Påskeskinke i brøddej

Mør påskeskinke i sprød brøddej, serveret med frisk peberrod og sennep. Denne traditionelle ret serveres på påskebordet i mange østrigske regioner.

FAQs

Nogle helligdage er nemme at huske: Julen er altid den 24. december, og nytårsdag er altid den 1. januar. Men påsken er anderledes - den kan falde i marts det ene år og i april det næste. Og da påsken fastsætter datoen for andre helligdage som Kristi himmelfartsdag og pinse, skifter de også tilsvarende. Men hvorfor er det sådan?

Årsagen går omkring 1.700 år tilbage. På koncilet i Nikæa i 325 e.Kr. besluttede biskopper og kirkeledere, at påsken altid skulle fejres søndagen efter den første fuldmåne i foråret. Søndag blev valgt, fordi alle fire evangelier i Det Nye Testamente beskriver opstandelsen som en begivenhed, der fandt sted på "ugens første dag" - en søndag.

Traditionen med at give påskeæg har både historiske og symbolske rødder.

Oprindeligt var æg forbudt i fastetiden, så de blev kogt for at bevare dem. De blev ofte farvet røde for at adskille dem fra rå æg.

I middelalderen blev æg også brugt som betaling til udlejere eller som en form for husleje.

Symbolsk set repræsenterer æg opstandelse, nyt liv og frugtbarhed - en oprindelse, der går tilbage til det 13. århundrede.

Påskeskikke varierer fra region til region i Østrig, men nogle er meget udbredte.

  • Æggebankning (Eierpecken) er et populært spil, hvor to personer banker deres æg mod hinanden - det, der forbliver intakt, vinder.

  • Palmesøndag velsignes dekorerede Palmbuschen (små buketter) i kirkerne. Nogle steder genskaber man også Jesu indtog i Jerusalem ved at bære Palmesel af træ (trææsler med en Kristus-figur) gennem byen.

  • Fra skærtorsdag til hellørdag er kirkeklokkerne tavse - det siges, at de er »fløjet« til Rom. I denne periode erstatter børn, Ratscherbuben og Ratscherinnen, klokkerne med rangler af træ.

  • Påskeaften tændes der i mange regioner påskebål, som symboliserer lys og nyt liv.

  • Påskedag går børnene på jagt efter farverige æg og små gaver, som påskeharen har gemt.

  • Kulinariske traditioner spiller en stor rolle med retter som påskeskinke, Osterpinze og Carinthian Reindling.

Påskemarkeder i Østrig finder traditionelt sted i marts og april, afhængigt af datoen for forårets første fuldmåne.

Påsken i Østrig fejres også med sæsonbestemte specialiteter, herunder påskeskinke, Mostviertel Godnküpfi, Osterpinze, Kärnten Reindling og dekorerede honningkagehjerter.

Info om klimabeskyttelse

Hvorfor er traditioner og skikke bæredygtige?

Bevarelsen af traditioner og skikke i Østrig er tæt forbundet med bæredygtighed. Begivenheder som Almabtrieb (kvægdrift), folkefester og regionalt håndværk afspejler en dyb respekt for naturen og ressourcerne. Disse traditioner fremmer bevidstheden om og værdsættelsen af den lokale flora og fauna, samtidig med at de fremmer miljøbevidstheden.

Skikke bidrager også til social bæredygtighed. Traditionelle fester som rejsning af majstangen, påskefestligheder og juletraditioner styrker samfundets bånd og tilskynder til en kollektiv indsats for at bevare den regionale kulturarv. Immateriel kulturarv spiller en vigtig rolle i overleveringen af ritualer, skikke og håndværk fra generation til generation.

Dette kunne også interessere dig

Oplev alt det bedste fra Østrig