Hofburg
Regeringscentrum med charme
Introduction
I århundreder var Wiens Hofburg hjertet i et verdensrige, præget af habsburgernes pragt og magt. Historien begynder i det 13. århundrede, da babenbergerne opførte det første borganlæg. I 1275 lod kong Ottokar II af Böhmen befæstningen udbygge, som senere under Rudolf I for første gang blev omtalt som "Hofburg". Fra de middelalderlige begyndelser til de prægtige udvidelser i det 18. og 19. århundrede udviklede Hofburg sig til en arkitektonisk juvel, der forener gotik, renæssance, barok og historicisme.
Den Gamle Borg, Schweizerhof og den Leopoldinske Fløj var gennem århundrederne magtcentre, hvor der ikke blot blev skrevet historie, men også fremmet kunst og kultur. Under Franz Joseph I opførtes Neue Burg med udsigt til Heldenplatz – et monument over en for længst svunden epoke.
I dag er Hofburg et levende sted, der forbinder tradition og modernitet: regeringssæde for den østrigske forbundspræsident, museum og kulturelt mødested midt i Wien.
Og noget, som næsten ingen ved: Wiens Hofburg er verdens største slot!
Wiens drengekor fortryller hver søndag med deres verdensberømte korsang i Hofburgkapellet. Pladserne er eftertragtede, så det anbefales at sikre sig billetter i god tid.
Hofburg fra alle perspektiver
Kejserlig pragt og kulturelle skatte i Hofburg
Kejserlejlighederne og Sisi-museet
Hofburg giver indblik i habsburgernes privatliv: fra kejserinde Elisabeths hårbørste til kejser Franz Josephs fyldepen. Men også i den imperiale pragt fra rigsinsignierne: fra scepteret over kejserkronen til Den Hellige Lanse.
Kejserlejlighederne giver indblik i den private boligatmosfære hos Franz Joseph og Sisi. Gennem mange trapper og forværelser når man frem til kejserens audienssal: Her modtog han i løbet af sit lange liv ikke færre end 260.000 undersåtter. Ikke langt derfra ligger kejserens nøgterne arbejdsværelse, hvor han allerede klokken fem om morgenen kastede sig over akterne. Men kejser Franz Joseph var ikke blot en kølig bureaukrat, men også en kærlig ægtemand. Fra sit skrivebord kunne han altid se portrættet af sin elskede Sisi. Hun morede sig til gengæld gerne i sit trænings- og badeværelse. Når hun ikke lige trænede ved ribben, viede hun sig her til sit timelange frisureritual.
Prunksaal på Det Østrigske Nationalbibliotek
Prunksaal er hjertet i Det Østrigske Nationalbibliotek. Salen går tilbage til prins Eugen af Savoyen, som i begyndelsen af det 18. århundrede ejede verdens største privatbibliotek. Prinsens 15.000 bind kan i dag stadig beundres under Prunksaals kuppel. Indbindingerne følger et strengt farvesystem: rødt for historie og litteratur, blåt for teologi og jura, gult for naturvidenskab.
Efter prins Eugens død i 1736 hentede kejser Karl VI denne enestående samling til Hofburg. Sammen med yderligere 200.000 bind er den anbragt i den formentlig smukkeste barroksal i Wien: samlet viden på 80 meters længde og 20 meters højde.
Det Kejserlige Skatkammer
Det Kejserlige Skatkammer er en enestående samling fra 1.000 års europæisk historie: pragtfulde insignier som Det Hellige Romerske Riges rigskrone eller Rudolf II's habsburgske krone vidner om den mest fuldendte guldsmedekunst.
Skatkammeret rummer også historiens mystiske genstande: som Den Hellige Lanse, hvis midterste stift man mente var et af de søm, som Kristus blev naglet til korset med. Eller en kæmpe narhvaltand, som man troede var enhjørningens horn. Mytisk betydning tillagde man også en senantik agatskål – i lang tid mente man, at den var den sagnomspundne Hellige Gral.
Overraskelser byder også de kostbare tekstiler fra de kronede hoveder på: Hvem skulle ane, at habsburgernes kroningskappe blev fremstillet i et normannisk værksted på Sicilien, og at de arabiske vævere ikke kun syede løver og kameler på den, men også mystiske arabiske skrifttegn.
Den østrigske histories hus
Siden åbningen i 2018 har Haus der Geschichte givet et indblik i Østrigs udvikling gennem de sidste 100 år. Fra Habsburgerrigets sammenbrud til Østrigs vej mod republikken, gennem nationalsocialismens ulykkelige diktaturår og frem til den demokratiske genrejsning efter Anden Verdenskrig. Et land med en bevæget historie!
Interaktive lyd- og videostationer beskæftiger sig med østrigernes selvforståelse og deres kulturhistorie. Hundredvis af enestående genstande bidrager især til, at minderne ikke går tabt: fra Donaumonarkiets faldne dobbeltørn til den kjole, som Conchita Wurst vandt "Eurovision Song Contest" i 2014 med.
Tilbage står billedet af et land, der igen og igen genopfinder sig selv.
Imperial pragt: Dans og opdagelser i Hofburg
En spadseretur omkring Hofburg
Kirker med historie
Den Spanske Rideskole
De lipizzanske heste er et ikon for den østrigske identitet, og Stallburg er et af de vigtigste steder til bevarelse af den klassiske ridekunst.
Der er mange muligheder for at beundre de berømte hvide heste – som i øvrigt fødes med mørk pels. Ved forestillingerne i den barokke Winterreitschule vises mesterstykker fra den klassiske Høje Skole: fra kapriolen til levaden – og på udvalgte datoer endda til tonerne fra de verdensberømte Wiener Philharmoniker eller De Wiener Sangdrenge. Men også de unge hingstes morgentræning, i formentlig verdens smukkeste ridehal, er et besøg værd. Eller Lipizzanermuseet med sin udstilling om 450 års hofferidekultur.
Og om sommeren kan man også opleve de hvide heste i deres "fritid": Da må hopperne nemlig græsse afslappet med deres føl i Burggarten.