Søg
    • Hiking in Ötztal, near Obergurgl
      media_content.tooltip.skipped

    Hvordan finder du vej i Østrigs bjerge?

    "Hemmeligheden bag at komme fremad, ligger i at tage det første skridt", skal Mark Twain have sagt i sin tid. Men bare det at vælge den rigtige vandretur, kan ofte være en stor udfordring. Derfor er god planlægning vigtig, og her informerer vi om de forskellige vandrestier og hvad der kræves.
    Så er du godt på vej!

    Alle som har været på vandretur ved, hvor skønt det kan være. At gå i sit eget tempo, finde sit indre flow og nyde naturen. Selvfølgelig vil udgangspunktet være forskelligt afhængigt af om vi går med børn, om vi er i god form eller om vi planlægger en mindre vandretur, en flerdagstur eller vil bestige en bjergtop. Fordelen ved Østrig er, at der findes markerede ruter til alles behov og forudsætninger. For at gøre planlægningen lidt nemmere, giver vi her oplysninger om vandrestiernes forskellige sværhedsgrader.

    Vandreture for alle

    I Østrig bliver vandrestierne opdelt i fire sværhedsgrader. Gule skilte informerer om, hvilken sværhedsgrad det drejer sig om.

    • Alpine ruter:
      Dette er ikke vandrestier, men det er ruter, som fører ind i det højalpine terræn. De indeholder strækninger, hvor der er risiko for at styrte samt passager, som ikke er sikret (udstyr kræves)

    • Sort:
      Meget krævende stier, som er smalle og stejle. Risiko for at styrte. Der er hyppige passager, som er sikret med fx stålwire samt nemme klatrepassager. Kræver sikkert fodfæste. Ikke velegnet for personer, der lider af svimmelhed eller har højdeskræk

    • Blå:
      Lette stier, som til tider kan være smalle og stejle

      Rød:
      Mere krævende stier, som ofte er smalle og stejle. Risiko for at styrte og der kan forekomme passager, som er sikret med fx stålwire

    BEMÆRK: Ofte er overgangen mellem sorte vandrestier, alpine ruter og klatrestier flydende.

    Ingen regel uden undtagelse: I Vorarlberg orienterer man sig efter skiltningen i Schweiz. Lette vandrestier er markeret gule/hvide. Farvekombinationen hvid/rød/hvid bruges til at markere bjergvandrestier. Også godt at vide: En blå markering på schweiziske alpinruter betyder, at stien fører ind i det højalpine terræn.
    Mere info om kategorierne på tysk

    Vi anbefaler:

    Til en dagstur er det nok med en rygsæk, der kan rumme 10 liter. Hvis du er på tur i op til fem dage anbefaler vi en rygsæk på ca. 35 liter. Det er vigtigt, at rygsækken fordeler vægten jævnt, så prøv den og mærk efter.

    Til en endags vandretur bør medbringes:
    Vandresko, skiftesokker, regnjakke og -bukser, solcreme, hue/kasket, førstehjælpskasse, alarmnumre (tlf. 140 er SOS-nummer til bjergredning i Østrig), oplader og powerbank, kort, insektspray, vandflaske, snacks/madpakke, kikkert, penge, pas, vandrestave

    Til en flerdages vandretur medbringes derudover:
    Sovepose, toilettaske, lommelygte, nattøj, skiftetøj

    Til en vanskelig tur anbefaler vi også:
    Hjelm og klatreudstyr, så som stegjern, spikes, reb og sele (nødvendigt fra sværhedsgrad D / K4)

    media_content.tooltip.skipped
    Klettern im Kleinwalsertal
    media_content.tooltip.skipped

    Alt om klatring i Østrig

    Klatreruterne i Østrig er opdelt i forskellige sværhedsgrader baseret på Hüsler + Schall-skalaen. Denne opdeling går fra A / K1 (let) til F / K6 (ekstrem vanskelig). Det kræver god fodfæste, god kondition og at man ikke bliver svimmel / har højdeskræk. Senest ved D / K4 (meget vanskeligt) kræves klatreudstyr.

    Mere info om sværhedsgrader på tysk

    Beregn gåtiden

    Planlægning af vandreturen er vigtig. Hvor lang tid vandreturen forventes at tage afhænger helt af, hvor hurtig du går og hvem du går sammen med. Hvilket terræn går du i? Hvordan er vejret?

    hiking
    media_content.tooltip.skipped

    Afgørende for gåtiden er forholdet mellem højdemeter og distance. På markerede vandrestier og ruter står der gåtider på skiltene. For rigtig at kunne nyde en vandretur, så husk at planlægge og holde pauser. Du kan altid spørge det lokale turistkontor, din vært på hotellet eller værten på hytten for mere info om gåtider. Følgende apps kan fint bruges:

    Hiking in the Lammertal (Salzburger Land)
    media_content.tooltip.skipped

    Overnatning på en alpehytte

    Vil du opleve en solopgang oppe på bjerget? Mærke denne utrolige ro lige før dagen begynder, og føle de første varme solstråler på din hud? Så skal du overnatte i en af ​​Østrigs alpehytter.

    Mere info om hytter og feriehuse
    media_content.tooltip.skipped