Søg
    • Iseltrail stage 2
      media_content.tooltip.skipped

    Min første lange vandretur: Iseltrail på 5 dage

    Den optimale lange vandrerute for nybegyndere

    Isel trail, stage 5

    Fakta om Iseltrail

    media_content.tooltip.skipped
    • Distance
      73,5 km
    • Sværhedsgrad
      Middel
    • Vandringstid:
      22 timer
    • Bedste årstid:
      Maj - september
    • Start:
      Lienz, Østtirol
    • Mål:
      Umbalkees eller Ströden, Østtirol
    • Højeste punkt:
      2.500 m
    • Højdemeter op:
      2.120 m
    • Højdemeter ned:
      1.380 m

    Dagslange vandringer med en tung rygsæk? En afskrækkende tænke for mange. Men har man først prøvet en flerdages-vandring, så opdager man charmen ved lange vandreture. På vejen gennem de små landsbyer og rustikke alpehytter, oplever man ganske enkelt mere - mere natur, mere gæstfrihed, mere eventyr. Og alt andet lige, så er det ofte en befrielse, når alt hvad man behøver er i ens rygsæk.

    Iseltrail

    Det er selvfølgelig også her at Iseltrail kommer ind i billedet; en flerdages-vandrerute i Østtirol, som blev indviet i 2020. Her vandrer du langs hele Iselfloden, fra udmundingen i Drau i Lienz til udspringet ved gletsjeren Umbalkee. Over 5 etaper oplever du helt forskellige verdener; solrige dale, maleriske byer, eventyrlige skove og fantastiske vandfald, og ikke mindst arktiske gletsjerlandskaber. De første 3 etaper er særlig velegnede for familier og for nybegyndere. Vi anbefaler derudover, at man lige tager sig tid til en ekstra dag, hvor man udforsker de små landsbyer på vejen og lærer den østrigske kultur og gæstfrihed at kende.

    Den bedste tid til en Iseltrail vandring? Maj til september.

    Iseltrail på 5 dage

    Dag 1: Sandstrande og skovkløfter

    Fra Lienz via Ainet til St. Johann im Walde

    • Distance: 16,2 km 
    • Sværhedsgrad: Middel
    • Beregnet vandringstid: Ca 4 timer og 15 minutter 
    • Højeste punkt: 752 m

    Turen tager sin start fra Østtirols hovedstad Lienz, en lille by fra middelalderen med farverige facader, som står i skærende kontrast til Dolomitterne i baggrunden. På vores vandring langs Isel starter vi ved togstationen og spadserer gennem gaderne mod middelalderslottet Bruck, som med sit imponerende tårn får en til at tænke på en svunden tid.

    Vi lægger byen bag os og ser hvordan landskabet begynder at forandres. De første øer og sandstrande dukker op, og giver floden Isel et eksotisk touch. Vi fortsætter vores vandring og naturen ændrer karakter. Pludselig viser Isel sin eventyrlige side - da vi tager en lille afstikker ind i en skovkløft, og mødes af Daberer-vandfaldet. Vandringen fortsætter langs floden hele vejen til St. Johann im Walde, en lille by med 300 indbyggere og et rødt kirketårn. Det er også her vi slår lejr den første nat.

    Hvor holder vi pause?

    Hvor overnatter vi? 

    Privat indkvartering i St. Johann im Walde: 

    Dag 2: Langs den blågrønne brusende flod

    Fra St. Johann im Walde via Huben til Matrei in Osttirol

    • Distance: 15,5 km 
    • Sværhedsgrad: Middel 
    • Beregnet vandringstid: 4 timer og 15 minutter 
    • Højeste punkt: 975 m 

    At vågne til lyden af Isel, er en god start på dagen, som gør en forventningsfuld omkring, hvad der mon venter denne dag. Efter en god portion morgenmad, siger vi tak for mad og tager afsked med den maleriske by St. Johann im Walde. Vi påbegynder vores vandring mod Huben og tager turen forbi det lokale stenbrud. Endnu engang viser Isel en helt ny side af sig selv, nemlig flere langstrakte øer, som tårner sig op i det mælkeagtige blågrønne vand. Nuancen minder om en cocktail fra sidste badeferie (her handler det sig dog mindre om blå Curacao, men snarere om smeltevand og stenfald). I Huben er det tid til en lille pause. Vi slår os ned på Café Landerls panoramaterasse og beundrer de flotte blomster på træterraserne - her er fuld Tiroler-stemning. Om eftermiddagen bliver dalen smallere, og floden vildere. Det kan man ikke kun se, men også høre, da det bliver sværere at overdøve flodens brusen. Som mørket er ved at falde på, rammer vi Matrei, der ligger i en bred dal og nærmest er en storby med sine 4.600 indbyggere.

    Hvor holder vi pause?

    Hvor overnatter vi? 

    • I Matrei findes alt fra 4-stjernede hoteller med spa, pool og 5-retters menuer (f.eks. Hotel Outside) til privatværelser (f.eks. Privatzimmer bei Monika). Hotel Goldried som er svenskejet er også en mulighed, her er både lejligheder og hotelværelser.

    Dag 3: Fra skov til vildt vand

    Fra Matrei via Iselravinen til Prägraten am Großvenediger

    • Distance: 16,7 km 
    • Sværhedsgrad: Middel
    • Beregnet vandringstid: 5 timer og 15 minutter 
    • Højeste punkt: 1.323 m 

    Er det allerede tid til dag 3? Nu begynder vi langsomt at føle os som eksperter. Og det er ikke et sekund for sent: I dag kommer vi nemlig til at udfordre os selv og gå en god distance. Det bliver hårdt, men godt. Vi starter stille og roligt ud, og vandrer langs floden inde i den mørkegrønne skov. Herinde føler vi os små, men levende. Vi tager turen over på den anden side af floden og opdager den lille bjergby Virgen. Byen er som taget ud af en film, overalt er der røde tage med spidse toppe. Nedenfor byen bruser Isel vildt gennem en skovslugt som et forvarsel på, hvad der venter: Den rå Iselslugt strækker sig nogle kilometer op gennem dalen. Her findes ingen vandrestier direkte ved floden, men af og til er man heldig lige at få et blik udover kløften. Vi nyder den vilde del af Isel, inden Isel igen falder til ro og vi når vores næste mål, Prägraten am Großvenediger.

    Hvor holder vi pause? 

    • Restaurant Ortnerhof i Virgental: Hotel, restaurant og rideskole i en 130 år gammel østtirolsk bondegård 
    • Gasthof Schwaigerhof i Virgen: Familien Kuchlmair serverer typisk østtirolsk husmandskost og formodentligt det bedste is i Virgental 

    Hvor overnatter vi? 

    • Pension Schneiderhof i Prägraten: Privatværelser og lejligheder direkte ved Isel, med udsigt over Großvenediger

    Dag 4: Fire vandfald og overnatning i en hytte

    Fra Prägraten via Islitzeralm til Clarahütte

    • Distance: 12 km 
    • Sværhedsgrad: Middel  
    • Beregnet vandringstid: 4 timer og 15 minutter 
    • Højeste punkt: 2.038 m 

    I dag, på vores fjerde dag, viser Isel sig fra sin mest dramatiske side. Som oftest begynder det ganske roligt: Under den første del af turen, flyder Isel sig turkisgrønt og roligt gennem landskabet. Men pludselig, som ud af ingenting, dukker det første vandfald (Gloschlucht) op. Vandfaldet får vandet til at bruse ud over klipperne og skaber en flot regnbue. Vandfald nummer to er Strödener-vandfaldet, som i første omgang ses fra Strödenerbroen og som ligner et mystisk naturfænomen. Senere vandrer vi forbi Islitzeralm - som forøvrigt er et udmærket sted til en frokostpause med østtirolske Schlipfkrapfen og Kaiserschmarren - og videre til Umbalfällen. Og hvis man skal snakke om bjergtagende oplevelser, så er det nu. Vandet raser bogstaveligt talt ned, og takket være en 30 meter høj stålkonstruktion kan du nu komme så tæt på vandfaldet, som det overhovedet muligt. Efterfølgende forandrer naturen sig igen: Skoven bliver tyndere og snart er vi i åben terræn. Vi møder ingen mennesker eller bebyggelse, men kun den ene og anden fåreflok. Trætte og utroligt tilfredse når vi frem til vores hytte (Clarahütte), som er eneste overnatningsmulighed i området.

    Hvor holder vi pause? 

    • Gasthof Islitzer i Hinterbichl: Hyggelig solterrasse med udsyn til den gamle mølle 
    • Islitzeralm i Prägraten: Klassisk tirolsk køkken og hjemmelavede kager 

    Hvor overnatter vi? 

    • Clarahütte: Hytte ude i naturen, med 8 sovepladser (reservation nødvendig!)

    Dag 5: Gletsjertur og tilbage til Ströden

    Fra Clarahütte til gletscherterminalen ved Umbalkees og tilbage til Ströden

    • Distance: 16,1 km 
    • Sværhedsgrad: Middel 
    • Beregnet vandringstid: 6 timer 
    • Højeste punkt: 2.504 m 

    På vores sidste dag står der gletsjerlandsab på menuen. Vi begynder med at vandre i et stenrigt landskab, som for bare få årtier siden var dækket af gletsjer. Her går vi samtidigt ind i den arktiske klimazone - og det solrige Lienz føles vældig langt borte. 2.500 meter over havet når vi endelig gletscherterminalen og fødestedet for Isel. Det er her den blanke is langsomt overgår til blågrønt vand. Den kølige luft får os til at indse, at vi nu har vandret langs hele Isel - fra start til slut. Så nu vender vi snuden retur mod Ströden, hvor bussen venter og tager os tilbage til Lienz. Vi er stolte over vores indsats og glade for, at vi nu har gennemført vores første lange vandring - som med garanti ikke bliver den sidste.

    Hvor holder vi pause? 

    På vejen mod Ströden: 

    Hvor overnatter vi? 

    I Lienz findes der et stort udvalg af hoteller, pensioner og private værelser - mere info her.

    5 interessante steder på vandreturen

    • Lower Isel in Oberlienz
      media_content.tooltip.skipped
    • Isel Gorge
      media_content.tooltip.skipped
    • Umbal Falls National Park Hohe Tauern East Tirol
      media_content.tooltip.skipped
    • Iseltrail stage 5
      media_content.tooltip.skipped
    • Iseltrail stage 5: Umbalkees glacier tongue
      media_content.tooltip.skipped

    Kort fakta

    Iseltrail in East Tyrol

    Praktiske links

    media_content.tooltip.skipped

    Hvad kendetegner en lang vandretur?

    Flerdagesture, langvandring og trekking er ord som ofte anvendes til at beskrive vandreture, som går over flere etaper og dage. Flerdagesture indebærer kortere vandrture (2-5 dage), mens "langvandring" anvendes for længere ture. Begrebet trekking anvendes først og fremmest ved vandring i svært fremkommelig terræn, hvor man har brug for ekstra udstyr.

    Hvad er Iseltrail?

    Iseltrail er en vandrerute i Østtirol som åbnede i juli 2020. Den strækker sig langs hele Iselfloden, som er den længste gletsjerflod i Alperne. Vandreruten er 73,5 km lang og kan tages over fem (eller flere) etaper. Langs ruten kan du opleve vekslende natur og landskaber, fra solrige dale til brusende vandfald og til sidst den imponerende gletsjer. Det specielle ved Iseltrail er, at den i udgangspunktet ikke muliggør "enkel vandring", men at man oplever den rene natur, som den nu engang er, også selv om det ikke altid er behageligt.

    Hiking equipment
    media_content.tooltip.skipped

    Hvad har man brug for på en lang vandretur?

    Inden du giver dig i kast med din første lange vandretur, er det smart at teste din kondition og prøve hvordan det er at bære på en tung rygsæk, under en længere vandring. Et godt tip for nybegyndere er, at lægge lidt flere stop ind på vejen.

    Disse ting er nyttige at pakke: 

    • Skiftetøj til alt slags vejr 
    • Toiletartikler 
    • Evt. medicin 
    • Vandflaske 
    • Proviant 
    • Lommekniv 
    • Legitimation (pas) 
    • Pandelampe
    • Powerbank 
    • Vandrings-app på telefonen

    Iseltrail: Ruten

    Følgende kunne måske også interessere dig

    media_content.tooltip.skipped