Søg
    • Skitouren Steiermark
      media_content.tooltip.skipped

    Dyb fascination i dyb sne: Skitouring er den ultimative frihed

    Det ville mildt sagt være nemmere at sætte sig til rette i stoleliften og lade sig transportere op i ro og mag. Men forfatteren til denne artikel, den erfarne skiløber Patrick Thorne, foretrækker at gå op ad bjerget. Med skiene spændt på. Her kan du blive klogere på, hvad der fascinerer ham ved den lange tur op ad bjerget. Og ved nedstigningen bagefter.

    Et nyt eksperiment

    Jeg har prøvet alt fra alpin og snowboarding til telemark- og monoski. Og jeg har nydt skovens stilhed på smukke langrendstureFreeriding har jeg også fået lært. Men klatring på ski? Mine venner har ofte fablet om, hvor fantastisk denne mærkværdige vintersport er. Og de har ikke holdt igen med løfterne: et fascinerende afbræk fra det velkendte. En oplevelse ulig noget andet, man kan lave på ski. Så selvfølgelig var jeg nødt til at prøve det.

    ski touring, Obertauern
    media_content.tooltip.skipped

    Og hvad er så det sjove?

    At bestige et bjerg med ski på for at gøre sig fortjent til nedkørslerne har altid virket lidt, ja, meningsløst for mig. Skisportssteder investerer jo netop store summer i nye, hurtige lifte – med opvarmede lædersæder – for at gøre den hårde opstigning let for os. Så jeg har måttet spørge: "Hvorfor gør du dette her mod dig selv – endda med glæde?"
    Mine venner måtte da som antydet også bruge en del overtalelse. Lovning på en mindeværdig overnatning i en hytte i de østrigske alper. Lækker mad. En fantastisk solopgang og en nedstigning, hvor vi ville lave vores helt egne friske spor i puddersneen. Så jeg besluttede at tage chancen og vove mig ud på eventyret. Med professionel vejledning, naturligvis!

    • Forberedelsen

      Allerførst brugte jeg noget tid i skiområdet for at sætte mig ind i forskellene på mit alpine skiudstyr og skitouring-udstyret. På én gang ligner det, men alligevel er det på visse områder helt anderledes. Dernæst lærte jeg at bruge lavinesikringsudstyret korrekt under de mange sikkerhedsøvelser. Jeg blev i særdeleshed bekendt med lavine-transceiveren, også kaldet ”lavinebipperen”, fordi den kan redde liv, hvis den håndteres korrekt.
      Dernæst var det blevet tid til at vise fuld tillid til min skilærer og øve den grundlæggende skiteknik på en (for mig!) krævende bakke. Jeg fik dog ret hurtigt styr på det, og min teknik blev hurtigt bedre. Den mest effektive opstigningsmetode er i øvrigt at holde skiene tæt på pisten, mens du går.

    • Ved hvert skridt etablerer du grebet på skindene under ​​skien, hvilket forhindrer den i at glide tilbage. Jeg havde det godt, da vi nåede toppen. Om end jeg havde smidt et par kilo efter at have svedt ganske gevaldigt. Derpå indtog jeg den lækre middag, men så var det videre.

      Nedkørsler, jeg aldrig glemmer

      Mange af de utallige nedstigninger, jeg har lavet gennem årene, har bidt sig fast i min hukommelse: På grund af landskabet, sneen og de gode mennesker, jeg var sammen med. Ud over den vidunderlige puddersne-nedstigning, som kun kan klares ved at bestige bjerget, føler jeg mig forbundet med pionererne inden for skiløb, når jeg dyrker skitouring. Fra før der fandtes lifte og lækkert præparerede pister.

    • Dengang var der næppe nogen anden mulighed. Jeg husker de fængslende film af frygtløse skiløbere på Arlberg i 1920'erne. Når jeg er på tur i dag, vandrer mine tanker ofte tilbage til disse eventyrere på deres simple trælameller.

      Et andet niveau

      Nogle gange bliver jeg spurgt, om jeg savner den komfortable tur op med liften. Men skitouring handler ikke om fart og komfort. Det handler om følelsen af at klare det. Og om stoltheden ved at være nået op ad bjerget. På vej op finder jeg tid til at tage en dyb indånding og give slip på mine bekymringer. Når jeg har klaret turen op og står på toppen, nyder jeg udsigten så meget desto mere. Og på nedturen opleves følelsen af lethed på en helt anden måde. For slet ikke at tale om fællesskabsfølelsen blandt de venner, jeg begiver mig afsted med. Jeg blev bestemt ikke lovet for meget, og jeg ser i den grad frem til nye eventyr i dyb sne – jo før jo bedre. 

    Skitour at Schneeberg in lower austria
    media_content.tooltip.skipped

    Det har du brug for på din tur

    Udstyr

    Skiene, stavene og støvlerne er anderledes end dem, der bruges til alpinski, men de kan lejes. Turskiene er fastgjort til tåen på turstøvlerne til opstigningen. "Skindene" nedenunder forhindrer skiene i at glide tilbage. Snowboardere bruger splitboardet, som kan deles på langs. Det er ideelt til opstigningen og forbindes igen til et board under nedstigningen.

    De større plader på stavene giver et solidt greb i den dybe sne. De kan justeres i højden og tilpasses forskelligt terræn. Medbring også en rygsæk med plads til hjelm, lavinebipper, skovl og sonde, førstehjælpskasse, snacks og vand eller te.

    Wintersport Freizeit Kleinwalsertal
    media_content.tooltip.skipped

    Sådan bevæger du dig rigtigt

    Teknikken

    På opstigningen bøjer du benene, trækker skien frem og glider i tæt kontakt til sneen. Stavene holdes indtil kroppen for at støtte benene under næste skridt. Måske mindre relevant for nybegyndere: Når du drejer op ad bakke på en stejl skråning, er det såkaldte kick-turn vigtigt. Det er uden tvivl en af ​​de sværeste klatreteknikker, og det er godt givet ud at øve sig på forhånd, hvis din rute kræver det.

    Når du er på toppen, tager du skindene af skiene, klikker bindingen på, så den nu også er fæstnet på skoens hæl. Og så er du klar til en nedstigning i freeride-stil!

    • Sikkerhed

      På et skitouring-kursus lærer du at undersøge bjerget for hhv. potentielt farligt og sandsynligvis sikkert terræn. De erfarne guider vil lære dig, hvordan du bruger lavine-transceiveren, sonden og skovlen rigtigt. Som regel går turene uden for de områder, der er kontrolleret af skisportssteder og gjort lavinesikre. Du kan leje både sikkerhedsudstyr, touringski, sko, stave og skind som en del af et kursus. Der får du også mulighed for at teste lavine-transceiveren, sonden og skovlen i en simulering.

    • Suppler eventuelt dit sikkerhedsudstyr med lavineairbag, bivuaksæk og pandelampe.

      Det rigtige tøj

      Du er godt klædt på med et åndbart lag inderst og et let, vind- og vandafvisende yderlag til opstigningen. Til nedstigningen også gerne et let, varmt mellemlag. På din tur skal du tage tynde handsker på til opstigningen og vandtætte handsker til nedstigningen og desuden vælge varme sokker. Gerne med polstring omkring tæer og hæle.

    Ski tour to the Gartnerkofel
    media_content.tooltip.skipped

    Nu sker det

    Din første tur

    Når du har opbygget en vis mængde erfaring og er i stand til at håndtere den mulige lavinefare, er du klar til at planlægge din egen tur. Forberedelse er alt her. Dette inkluderer nærstudering af kort samt rapporter fra andre skitourere. Du bør desuden tjekke sne-, vejr- og lavineforholdene igen om morgenen. Forholdene skal være gunstige for hele dagen. Vigtigheden heraf kan ikke understreges nok. Hvis forholdene ændrer sig, kan du blive nødt til at ændre dine planer eller ligefrem droppe turen helt.

    Det bedste tidspunkt til skitouring er sidst på vinteren og i det tidlige forår. Her er dagene længere, vejret er bedre, og der kan være dannet god sne hen over vinteren.

    Redaktørens anbefaling

    Mange østrigske skiområder byder på fremragende forhold for begyndere.

    • Großarl i SalzburgerLand er kendt som et eldorado for skitouring. De fleste af de mange ruter fokuserer på det mest berømte bjerg i dalen, Kreuzkogel. Vores tip: Dette betyder, at der sker langt mindre i de omkringliggende bjerge. En lokal forening, kendt som Berg-Gesund, tilbyder prøveture for begyndere i skitouring. Der afholdes flere guidede ture hver uge. Forudsætningen for gratis deltagelse er, at du bor på et af de mere end 100 deltagende hoteller, lejligheder eller gårde i landsbyen. De indledende ture inkluderer praktiske tips og øvelser til, hvordan man bruger skovl, sonde og lavine-transceiver korrekt. Alt skitouring-udstyr kan lejes i sportsbutikkerne i Großarl

      Læs mere
    • Ischgl i Tyrol har omkring 15 skitouring-ruter i alle sværhedsgrader. Vores tip: Start med den nye Piz Val Gronda-lift til skiområdet. Piz da Val Gronda betyder "toppen af den store dal" og ligger præcis på grænsen mellem Schweiz og Østrig. Din tur begynder højt oppe på pisterne til Col Val Gronda i 2.752 meters højde. Her kører du fra pisten mod sydvest til et fladt område. Vel nede i bunden er det tid til at tage skindene på og indlede en blid stigning til en bjergsadel. Derfra får du en fin nedstigning i vestlig og derefter sydvestlig retning til en hyggelig hytte. I løbet af 3,4 kilometers skiløb vil du komme til at klatre omkring 530 højdemeter. Tur tager omkring 90 minutter og er ideel for begyndere.

      Læs mere
    Patrick Thorne

    Patrick Thorne

    media_content.tooltip.skipped

    Patrick Thorne har besøgt mere end 300 skiområder hele verden. Mange af dem som freerider og skitourer.

    Han har skrevet adskillige skibøger, herunder bestselleren Powder, en guide til de 50 bedste skiløjper i verden. Patrick bor i det skotske højland.

    Dette vil måske også interessere dig

    • Freeriding i Østrig - Oplev skiløb i hyggelige omgivelser

      Off-piste-skiløb, trække lange spor i puddersneen, intensive naturoplevelser, sportslige udfordringer og hyggelige pausestop i skihytterne.

      Læs mere
          Skiing in Tyrol Zillertal Valley / Skigebiet Hochzillertal
      media_content.tooltip.skipped
    • Langrend i Østrig: En speciel og smuk oplevelse

      Langrend i Østrig er meget populært og værdsat. Der er anlagt kilometervis af spor i alle højder, og her er det muligt at tilrettelægge ture lige efter lyst og behov. Du kan leje udstyr på stedet, få løjpekort, guideservice og skilærere i langrend.

      På langrend i Østrigs Alper
          Nordic Skiing in Gutenbrunn
      media_content.tooltip.skipped
    media_content.tooltip.skipped