Det ville mildt sagt være nemmere at sætte sig til rette i stoleliften og lade sig transportere op i ro og mag. Men forfatteren til denne artikel, den erfarne skiløber Patrick Thorne, foretrækker at gå op ad bjerget. Med skiene spændt på. Her kan du blive klogere på, hvad der fascinerer ham ved den lange tur op ad bjerget. Og ved nedstigningen bagefter.
Jeg har prøvet alt fra alpin og snowboarding til telemark- og monoski. Og jeg har nydt skovens stilhed på smukke langrendsture. Freeriding har jeg også fået lært. Men klatring på ski? Mine venner har ofte fablet om, hvor fantastisk denne mærkværdige vintersport er. Og de har ikke holdt igen med løfterne: et fascinerende afbræk fra det velkendte. En oplevelse ulig noget andet, man kan lave på ski. Så selvfølgelig var jeg nødt til at prøve det.
At bestige et bjerg med ski på for at gøre sig fortjent til nedkørslerne har altid virket lidt, ja, meningsløst for mig. Skisportssteder investerer jo netop store summer i nye, hurtige lifte – med opvarmede lædersæder – for at gøre den hårde opstigning let for os. Så jeg har måttet spørge: "Hvorfor gør du dette her mod dig selv – endda med glæde?"
Mine venner måtte da som antydet også bruge en del overtalelse. Lovning på en mindeværdig overnatning i en hytte i de østrigske alper. Lækker mad. En fantastisk solopgang og en nedstigning, hvor vi ville lave vores helt egne friske spor i puddersneen. Så jeg besluttede at tage chancen og vove mig ud på eventyret. Med professionel vejledning, naturligvis!
Skiene, stavene og støvlerne er anderledes end dem, der bruges til alpinski, men de kan lejes. Turskiene er fastgjort til tåen på turstøvlerne til opstigningen. "Skindene" nedenunder forhindrer skiene i at glide tilbage. Snowboardere bruger splitboardet, som kan deles på langs. Det er ideelt til opstigningen og forbindes igen til et board under nedstigningen.
De større plader på stavene giver et solidt greb i den dybe sne. De kan justeres i højden og tilpasses forskelligt terræn. Medbring også en rygsæk med plads til hjelm, lavinebipper, skovl og sonde, førstehjælpskasse, snacks og vand eller te.
På opstigningen bøjer du benene, trækker skien frem og glider i tæt kontakt til sneen. Stavene holdes indtil kroppen for at støtte benene under næste skridt. Måske mindre relevant for nybegyndere: Når du drejer op ad bakke på en stejl skråning, er det såkaldte kick-turn vigtigt. Det er uden tvivl en af de sværeste klatreteknikker, og det er godt givet ud at øve sig på forhånd, hvis din rute kræver det.
Når du er på toppen, tager du skindene af skiene, klikker bindingen på, så den nu også er fæstnet på skoens hæl. Og så er du klar til en nedstigning i freeride-stil!
Når du har opbygget en vis mængde erfaring og er i stand til at håndtere den mulige lavinefare, er du klar til at planlægge din egen tur. Forberedelse er alt her. Dette inkluderer nærstudering af kort samt rapporter fra andre skitourere. Du bør desuden tjekke sne-, vejr- og lavineforholdene igen om morgenen. Forholdene skal være gunstige for hele dagen. Vigtigheden heraf kan ikke understreges nok. Hvis forholdene ændrer sig, kan du blive nødt til at ændre dine planer eller ligefrem droppe turen helt.
Det bedste tidspunkt til skitouring er sidst på vinteren og i det tidlige forår. Her er dagene længere, vejret er bedre, og der kan være dannet god sne hen over vinteren.
Mange østrigske skiområder byder på fremragende forhold for begyndere.
Patrick Thorne har besøgt mere end 300 skiområder hele verden. Mange af dem som freerider og skitourer.
Han har skrevet adskillige skibøger, herunder bestselleren Powder, en guide til de 50 bedste skiløjper i verden. Patrick bor i det skotske højland.
Off-piste-skiløb, trække lange spor i puddersneen, intensive naturoplevelser, sportslige udfordringer og hyggelige pausestop i skihytterne.
Langrend i Østrig er meget populært og værdsat. Der er anlagt kilometervis af spor i alle højder, og her er det muligt at tilrettelægge ture lige efter lyst og behov. Du kan leje udstyr på stedet, få løjpekort, guideservice og skilærere i langrend.
