Søg
    • Hahnenkamm race in Kitzbühel
      media_content.tooltip.skipped
    • Hahnenkamm race in Kitzbühel
      media_content.tooltip.skipped
      Vinterens legender

      Østrigs alper er fødestedet for talrige skilegender. Mange professionelle skiløbere stammer oprindeligt fra små landsbyer, som i mellemtiden er blevet til store centre for vintersport med alle deres bekvemmeligheder.

    Vinterens legender

    Østrigs alper er kendt som fødested for både den alpine skisport og for talrige skilegender.

    Mathias Zdarsky from Lilienfeld, inventor of alpine skiing
    media_content.tooltip.skipped

    Starten på alpinskisportens historie

    Fra to brædder til verdenskendt vintersport

    Alpinskiløbets moderne historie begynder med østrigeren Mathias Zdarsky, som i starten af det 20. århundrede fik tilpasset skiløbet til de stejle alpinforhold og opfandt den første alpine skiteknik. På et par simple træbrædder lykkedes det ham for første gang at besejre de stejle bjergsider. Blot en enkelt, lang stok hjalp ham med at skifte retning. Allerede kort tid efter fandt de første skiløb sted. Et par år senere kom så en banebrydende revolution: Hannes Schneider og Toni Seelos opfandt stemsvinget – en form for plovsving - og parallelsvinget. Herefter fik sportsverdenen for alvor fart på: Talrige skiskoler blev grundlagt, deriblandt den allerførste skiskole af Hannes Schneider i St. Anton am Arlberg.

    Østrig bliver den nye alpine stjerne på verdens-himlen. ”The Austrian Way of Skiing” når helt til USA og Japan, og i 50’erne kom den næste banebrydende opfindelse så: Sportslæreren Stephan Kruckenhauser opfandt kortsvinget (vedel-teknik). I hurtige, korte sving, med samlede ben og vuggende hofte, svinger man sig, stadig den dag i dag, let og elegant ned ad pisten. Carving er dog nu den mest udbredte løbeteknik – sving med stor radius, hvor vægten holdes på skikanterne.

    3 skisportsbyer med legendarisk charme

    Mange professionelle skiløbere stammer oprindeligt fra små landsbyer, som i mellemtiden er blevet til store centre for vintersport med alle deres bekvemmeligheder. Dog har byerne trods alt bevaret deres charme og østrigske "Gemütlichkeit": Hyggen ved at være sammen med hinanden og bare nyde livet.

    Arlberg: Det alpine skiløbs vugge

    Hvor skal man ellers begynde, hvis ikke der, hvor det hele startede - ved Arlberg? Her blev østrigs første skilift bygget i 1936, og her finder du samtidigt det eneste sted i verden, som kan bryste sig af fire olympiske sejre i alpin skisport: Lech Zürs. Den lille landsby har for længst udviklet sig til et internationalt vintersportssted - dog uden at give afkald på sin oprindelige charme. Især i Oberlech kan det se ud som om, tiden er stået stille, men det forholder sig ironisk nok helt anderledes. Takket være et underjordisk tunnelsystem og en smart bjerglift, er byen helt bilfri. Det er ikke så mærkeligt, at denne idylliske atmosfære også lokker prominente gæster som den hollandske kongefamilie, rocksangeren Campino eller skuespilleren Hugh Grant til.

    Seefeld i Tirol: Gæstgivere med humor og tradition

    Også det maleriske Seefeld i Tyrol er præget af nostalgisk charme. Men den stille facade bedrager i denne festelskende by: Én gang om ugen holdes en stor vinterfest, og under den kendte Seefelder Schneefest festes der rigtigt igennem! Byen anstrenger sig virkelig for at underholde sine gæster og gøre dem glade. Da fodboldklubben Manchester City overnattede på Hotel ”Klosterbräu”, blev der efter ledelsens ønske endda importeret specielle madrasser. Men selv den største gæstfrihed har sine grænser - nemlig, når det drejer sig om de lokale traditioner. Fodboldledelsens ønske om, at der ikke skulle ringes med kirkeklokkerne tidligt om morgenen forblev uhørt - i modsætning til klokkerne...

    Rohrmoos i Schladming: En traktor som pistemaskine

    Rudi Stocker, hoteldirektør i Rohrmoos i Schladming, Steiermark, har set en del ske i løbet af sit lange liv. ”Den første pistemaskine byggede jeg og min bror af en traktor”, smiler han. ”Vi monterede ganske enkelt en stor træskovl på den”. Rudis far kørte gæsterne til toppen i en oksekærre, og regionens første skipiste blev bygget med håndkraft i 1960.

    I dag er Schladming internationalt kendt som vintersportssted – ikke mindst takket være to verdensmesterskaber i alpint skiløb og over 30 World Cup-løb. Og hvad laver Rudi nu til dags? Selvom han er over 80 år gammel, står han stadig på ski - og dette vil han formentlig fortætte med i adskillige år fremover.

    Østrigske vintersportssteder med tradition

    • Skier on the piste, Skischaukel Grossarltal-Dorfgastein, Ski amadé
      media_content.tooltip.skipped
    • lake Schiederweiher in winter
      media_content.tooltip.skipped
    • skiing around Innsbruck / Innsbruck
      media_content.tooltip.skipped
    • Winter in Kitzbühel
      media_content.tooltip.skipped
    • Schneekarhütte
      media_content.tooltip.skipped
    • Skiing at Nassfeld
      media_content.tooltip.skipped
    • Skiing Saalbach Hinterglemm, Leogang Fieberbrunn
      media_content.tooltip.skipped
    • Schladming
      media_content.tooltip.skipped
    • Tobogganing in Serfaus-Fiss-Ladis
      media_content.tooltip.skipped
    • View to Zell am See-Kaprun / Zell am See
      media_content.tooltip.skipped
    The ski run at the Streif
    media_content.tooltip.skipped

    Kitzbühel: Fødestedet for utallige skilegender

    Østrigs alper er fødestedet for talrige skilegender. Især én nedkørsel i Kitzbühel, den legendariske ”Die Streif”, har været med til at skabe berømte navne som Toni Sailer, Franz Klammer og Hermann Maier.

    Die Streif har en ganske interessant udvikling bag sig. For omkring 90 år siden blev her inviteret til det første internationale ”Downhill Only”. Dengang kom den gennemsnitlige skiløber ”kun” op på en gennemsnitsfart på 22,5 km/t, og rekorden lå på 3:53,1 minutter – noget anderledes end i dag. Rekorden på 1:51,58 minutter blev sat af Fritz Strubl i 1997. I dag er Die Streif kendt for et af verdens farligste styrtløb, Hahnenkamm Abfahrt. Med et fald på op til 85 procent og hastigheder på op til 150 km/t, kan strækningen få pulsen til at stige hos selv de mest erfarne skiløbere.

    Det er ikke kun skiatleter, der sætter kryds i kalenderen til Hahnenkamm Abfahrt. Årligt tiltrækkes berømtheder fra hele verden, som kommer for at se de dristige skiløbere kæmpe om æren i en nærmest gladiator-lignende kamp. Således hører fx Arnold Schwarzenegger til blandt stamgæsterne ved dette unikke event.

    Skier in 1911
    media_content.tooltip.skipped

    Fun fact

    Skimoden gennem tiden

    Fra et modemæssigt perspektiv har skiløberne i dag ingen problemer. Alt, der behøves er et par vind- og vandafvisende bukser, en anorak, og derunder hvad man har lyst til. Pangfarver eller neutrale farver, classic eller slim fit, du bestemmer selv. Uanset hvad, er skimoden i dag altid smart og praktisk. Tidligere var det noget helt andet.

    Dengang Mathias Zdarsky, alpinsportens stamfader, stod på ski, kunne han nøjes med en hverdags-”Lodenjanker” (østrigsk jakke i lodestof) samt hat og slips. Damerne, derimod, måtte trække i søndagstøjet: Her var prangende hatte og silketørklæder standarden.

    Fra 1920’erne blev skisporten for alvor forvandlet til et modeshow blandt de kvindelige skiløbere. Passende beklædning var pæne uldskørter, viklers (en slags gamascher) og minkhue. Anorakker og spidsbukser i glatte, vandafvisende materialer kom på mode i 50’erne, da ikoner som Marylin Monroe, Liz Taylor og Ingrid Bergmann tog skimoden til sig. De tonegivende retningslinjer gjaldt dog ikke kun overtøjet, men også det man havde på indenunder. Her var tykke uldsweatre i norsk stil det store hit. Var vejret godt, blev anorakken bundet løst om livet, så sweateren for alvor kunne komme til sin ret.

    I 70’erne og 80’erne slog pangfarverne igennem, og hverken heldragter i skrigende farver eller stramtsiddende jetbukser med seler var noget sjældet syn på pisterne. De særligt stilbevidste atleter bar jakker med flagermusærmer og brede skuldre.

    Har du styr på påklædningen?

    Ved skiløb kan lag-på-lag-metoden anbefales, da den tillader dig at tilpasse påklædning og kropstemperatur efter vejret. Luften mellem lagene hjælper også med at isolere og holde dig varm.
    Første lag (inderst): Et funktionelt sæt skiundertøj, som sidder behageligt og hjælper med at regulere både sved og temperatur.
    Andet lag: En tynd trøje, gerne med høj hals. 
    Tredje lag: En fleecevest eller fleecetrøje, alternativt en tynd striktrøje i uld eller en dunjakke.
    Yderste lag: Skijakken og skibukserne. Er dine skibukser ikke varme nok, kan du evt. tage et par fleecebukser uden på skiunderbukserne.

    På fødder og hænder: Et par gode skisokker i den rigtige størrelse kan have stor betydning for at undgå ubehageligt tryk under fødderne, da de aflaster fodsålen og ikke laver folder. Hvis du har problemer med kolde fingre, kan det hjælpe at bruge et par luffer med et par tynde fingervanter (liners) indenunder.
    På hovedet: En hjelm, som passer godt og sidder så tæt, at du ikke kan have en hue indenunder. Hvis hjelmen sidder korrekt hjælper den med at beskytte ørerne og hovedet fra kulden, men først og fremmest beskytter den dig, hvis du falder. Solbriller og skibriller giver dig bedre syn og beskytter dine øjne mod den stærke sol op i bjergene.

    Tip: Sørg for at alle yderlag er vandafvisende og nyimprægnerede.

    Følgende kunne måske også interessere dig

    media_content.tooltip.skipped