Nationalpark Hohe Tauern

Nationalpark Hohe Tauern er delt mellem delstaterne Kärnten, Salzburg og Tyrol og er med 1.856 km² Østrigs største nationalpark.

Størrelse:

Ca. 1.856 km2
Grundlagt:

1981 (Kärnten), 1984 (Salzburg) og 1992 (Tirol)
Laveste punkt:

1.000 m
Højeste punkt:

3.798 m
Antal dyrearter:

ca. 15.000-20.000
Antal plantearter:

3.500
Hovedattraktioner:

Gletjserne, Großglockner, Großvenediger, Krimmler-vandfaldene, Umbalfälle, Tauernfenster

I starten af 1900-tallet levede og åndede både Dr. August Prinzinger, som sad i delstatsparlamentet i Salzburg, og Albert Wirth, som var beskæftiget med træindustrien i Kärnten, for ideen om en nationalpark. Begge havde en drøm om at bevare det højalpine landskab mellem Großglockner og Großvenediger til kommende generationer. I 1913 fik Prinzinger overtalt foreningen Naturschutzpark til at opkøbe ca. 11 km² jord i Amertal og Stubachtal for at oprette en naturbeskyttet område der. I 1918 gav Wirth knap 41 km² jord omrking Großglockner til Österreichischer Alpenverein. Det blev den spæde start på Nationalpark Hohe Tauern, men i efterkrigstiden efter 2. Verdenskrig var det lige ved at gå galt. Med genopbygningen og den nye erhvervsvækst steg også begæret. Især turisme- og energiindustrien havde store planer om kraftværker, nye veje og lifte i Hohe Tauern.

Men i takt med planerne steg modstanden også, og i 1971 underskrev delstatsparlamenterne i Kärnten, Salzburg og Tyrol en aftale om at indgå et fælles projekt for at oprette en nationalpark i Hohe Tauern. Lokalt blev nationalparken godkendt i Kärnten i 1981, i Salzburg i 1984 og i Tyrol i 1992. Men først i 2001 hhv. 2006 blev parken internationalt anerkendt af verdensorganisationen IUCN.

I dag er Nationalpark Hohe Tauern med 1.856 km² Østrigs og Mellemeuropas største nationalpark (bortset fra de naturbeskyttede havområder). Karakteristisk for parken er de store gletsjere, som tilsammen dækker ca. 130 km², de dybe istidsdale med kæmpemæssige kegleformede aflejringer, alpine hedearealer og store skove med lærk, gran og fyr. Så vidt muligt bevares alle økosystemerne uden menneskets indvirken. Mere end en tredjedel af alle Østrigs plantearter gror i nationalparken, og ca. 50 % af Østrigs pattedyr-, fugle-, reptil- og paddearter lever her. Dyr, som i starten af 1900-tallet var stort set uddøde i hele Europa har i dag et sikret leverum i parken.

media_content.tooltip.skipped
media_content.tooltip.skipped
media_content.tooltip.skipped
media_content.tooltip.skipped
media_content.tooltip.skipped
media_content.tooltip.skipped
media_content.tooltip.skipped
media_content.tooltip.skipped
media_content.tooltip.skipped
media_content.tooltip.skipped
media_content.tooltip.skipped
media_content.tooltip.skipped
media_content.tooltip.skipped
media_content.tooltip.skipped
media_content.tooltip.skipped
media_content.tooltip.skipped
media_content.tooltip.skipped
media_content.tooltip.skipped
media_content.tooltip.skipped
media_content.tooltip.skipped

Oplev nationalparken

Nationalpark Hohe Tauern er et paradis for naturbegejstrede mennesker. De store højdeforskelle og de deraf følgende forskellige klimatiske, geologiske, geomorfologiske og hydrologiske forhold er skyld i den imponerende biodiversitet samt planternes og dyrenes interessante tilpasningsstrategier. Vidste du fx, at der findes 342 gletsjere i nationalparken? At den har ca. 300 bjerge på mere end 3.000 meters højde? Eller, at du på vejen fra de lavestliggende dale til de højeste bjergtoppe passerer du gennem hele 4 klimazoner - fra middelhavsagtige til arktisk lignende tilstande?

Også for geologerne er der masser at komme efter. Det såkaldte "Tauernfenster" ("Tauernvindue") strækker sig fra Brenner i vest til Katschberg i øst, og er lidt af en geologisk sensation. Hohe Tauerns højeste bjerge er nemlig dannet af de samme tektoniske lag, som findes dybest nede i Alperne. I Tauernfenster kan alle disse forskellige jord-/stenlag ses, og på den måde giver "vinduet" et indblik i millioner af års geologisk historie. Stenmasser af forskellig alder, forskellig oprindelse og forskellig kemisk sammensætning gør, at du kan finde op til 200 forskellige mineraler i bjergene her.

Igennem store dele af nationalparken er der markerede vandrestier, hvor du kan gå på opdagelse på egen hånd eller ledsaget af en erfaren nationalpark-guide. Fra juli til og med september kan du også vælge en af de ca. 20 forskellige temavandringer, som fx ”på færten af vilde dyr” eller ” hvordan opstår en gletsjer”. Parken har ca. 1.200 km vandreruter med alpine opstigninger. Undervejs finder du mere end 80 shelters og alpehytter, hvor du kan overnatte, finde læ og forplejning undervejs.

Højere, større, vildere ...

media_content.tooltip.skipped

Krimmler Wasserfälle

Med et fald på 380 m er Krimmler-vandfaldene Østrigs højeste vandfald. På varme sommerdage får smeltevandet op mod 20.000 liter vand i sekundet til at styrte i dybet. Behøver vi sige, det ser imponerende ud?
Besøg Krimmler-vandfaldene
media_content.tooltip.skipped

Großglockner

Großglockner rager med sine 3.798 meter godt op over sine omkringliggende kollegaer og er også Østrigs højeste bjerg. Via Großglockner Hochalpenstraße kan du udforske bjerget tættere på.
Besøg Großglockner
media_content.tooltip.skipped

Pasterze

Pasterze er Østalpernes største gletsjer og er ligeledes et imponerende syn: Isen er op til 200 meter tyk, og gletsjeren er ca. 8 km lang. I 1852 var gletsjerens is ca. 3 gange så tyk, som i dag.
Besøg Pasterze

10 ting i Nationalpark Hohe Tauern, som du skal se

Du skal ikke kende ret meget til Nationalpark Hohe Tauern, før du finder ud af, at der er alt for mange ting til at du kan nå at opleve hele parken på én gang. Men disse 10 aktiviteter og oplevelser er et godt sted at starte:

NaturKraftWeg Umbalfälle: Oplev vandets landskabsformende kræfter helt tæt på.
Udstillingen "Tauernblicke - Momente des Staunens": Den permanente udstilling i besøgcenteret i Matrei byder på 6 oplevelsesrum, hvor nationalparken bl.a. kan opleves gennem virtual reality.
NatureWatch for foden af Großglockner: I selskab med en nationalpark-guide kan du spotte Alpernes "Big 5".
Besøgscenteret i Mallnitz: Udstillingen i besøgscenteret er den idelle introduktion til Hohe Tauerns dyreliv og naturoplevelser.

Wiegenwald - urskov ved trægrænsen: Wiegenwald i Sulzbachtal giver med sine højmoser, småsøer, lærke- og fyrretræsskov snarere en følelse af at være i Skandinavien eller Canada - ikke midt i Europa.
Naturlehrweg Gamsgrube: Gamsgrube er en lille højdal over Pasterze. Her findes op til 3 m høje vandreklitter, som skaber et unikt leverum, der ellers kun findes i centralasien, den arktiske del af Amerika, i Island eller Grønland.
Glocknerrunde: Oplev fjernvandring på højt plan. Glocknerrunde tager dig rundt om Großglockner på 7 dage.
Oplev luftens konger: Udforsk Ørne, lammegribbe og gåsegribbe i "Haus Könige der Lüfte" eller tag med på en guidet tur og spot dem selv.
Udstillingen "Auf der Alm - zwischen Himmel und Erde": Udforsk samspillet mellem uberørt natur og det af mennesker prægede kulturlandskab.
Wildnistrail im Seebachtal: Seebachtal er et af de steder, du kan opleve Hohe Tauernes uberørte vildnis. Dalen huser bl.a. nationalparkens største bestand af gemser.

Dyrene i portræt: Alpernes "Big 5"

media_content.tooltip.skipped

Skægget knogleæder: Lammegribben

På tysk hedder lammegribben "Bartgeier" - den skæggede grib - fordi den i modsætning til andre gribbearter har en prægtig fjerdragt omkring halsen. Men det er ikke det eneste, der gør lammegribben speciel: Den spiser nemlig - igen i modsætning til andre gribbearter - ikke kødet fra ådslet, men derimod knoglemarven. Den brækker knoglerne i små stykker, som den sluger og fint fortærer takket være sit ekstremt sure mavemiljø.
Talentfuld bjerklatrer: Gemsen

Tynde, buede horn og en karakteristiske sort-hvide aftegninger i ansigtet: Det er kendetegnene på den dagsaktive gemse i Hohe Tauern. Om sommeren klatrer gemsen ind i de mest utilgængelige områder, hvor den uforstyrret kan nippe til de friske urter mellem klipperne. Om vinteren trækker de sig ned i skovene. Afstamningen fra gederne deler de med stenbukken - dog er de noget mindre end deres artsfælle.
Selskabelig ledsager: Murmeldyret

Ordsproget "Wie ein Murmeltier schlafen" (at sove som et murmeldyr, være en syvsover) kommer fra den pelsede gnavers vintersøvn, som varer ca. et halvt år. Når de ikke lige sover, er murmeldyrene temmeligt sociale og nysgerrige og er gerne ret synlige i Nationalpark Hohe Tauern. Er der fare på fære kan man høre de højfrekvente pivelyde, som murmeldyrene udstøder for at advare hinanden.
media_content.tooltip.skipped

Imponerende jæger: Kongeørnen

Med skarpt blik overvåger kongeørnen sin rede i klippevæggen. Op til 360 ynglepar har slået sig ned i de østrigske Alper. Med sin statelige figur gør især den lidt større hunørn et stort indtryk. Med et vingefang på op til 230 centimeter er hun luftens ubesejrede dronning.
media_content.tooltip.skipped

Talentfuld klatrer i stor størrelse: Stenbukken

Med en vægt på over 100 kg hører stenbukken til blandt nationalparkens største pattedyr, men de er også super gode klatrere. Deres hove med gummiagtigt, bløde trædepuder og hårde kanter er ideelle til at bevæge sig op og ned ad de stejle bjergvægge.