Ægteskab og klatring: "Han tager også boremaskinen med på ferie"

Vejret er klart og solrigt, mens Ewald og Herta Gauster bevæger sig ind i skoven. Skovbunden er stadig fugtig efter gårdsdagens regnvejr, og vanddråber sidder som små perler på træernes blade. Det ligner næsten en scene fra Ringenes Herre. Den ene bag den anden vandrer parret på en smal sti gennem eventyrskoven. Enkelte solstråler bryder gennem løvtaget, indtil en stejl klippeflade rejser sig foran dem. De har nået deres mål.

Der er altid nok at gøre. Ud over at sætte nye kroge fjerner Ewald og Herta løse håndtag og trin og renser håndtag. Undertiden fjerner de også grene. De opsætter også helt nye, sikre ruter. "Vi vil gerne øge sikkerheden i klatrehaven," siger Ewald. “Indretning, opsætning og rengøring er ikke noget, der bare sker af sig selv.” Derfor har han påtaget sig opgaven som en diskret skytsengel i baggrunden, der tager sig af klatrernes sikkerhed – med støtte fra sin kone.

Der er sket meget, siden han monterede sine første bolte tilbage i 1980'erne: Han har nu fæstnet i alt 20.000 af dem til klatrevægge og oprettet 2.000 nye ruter. En usædvanlig hobby? Ja, men: "Når en gruppe kommer sikkert hjem om aftenen og siger: 'Ewald, det var dejligt, tak for ruterne, er det en stor tilfredshed for mig."

Ewald og Herta er et velkoordineret team. "Klatring og ægteskab er én og samme ting," siger Ewald. Ikke underligt. De to lærte hinanden at kende, mens de klatrede: ”Det var åbenlyst, at vi begge kunne lide at klatre, og vi nød hinandens selskab meget. I årenes løb er vi vokset så meget sammen, at den ene ikke længere kan arbejde uden den anden.” I mellemtiden har de to klatret sammen i mere end 35 år, og Ewalds forkærlighed for sikre klatreruter er altid med, når de rejser: "Han har også boremaskinen med på ferie. Den har altid været der," husker Herta og smiler. "Nogle gange er det faktisk lidt trættende, når boremaskinen følger med dig på næsten hver klatredag, og borestøvet siver ud af din rygsæk om aftenen."

Efter arbejdet kommer det sjove. De sikre kroge i Gretlwand er sat. Det er tid til klatring. ”Jeg oplever det som meget intenst. Hver muskel er spændt, og du er altid lige midt i naturen. Det er det, der begejstrer mig mest,” siger Ewald om sin livssport. Solen står højt på himlen nu. Den falder på vanddråberne i trætoppene og får hele eventyrskoven til at glitre. Ewald og Herta bytter plads. Nu er det ham, der sikrer, mens hun rutineret bestiger den stejle klippe. Ewald smiler: ”Vi ved uden ord, hvad den anden laver. Denne grundlæggende tillid er noget helt særligt for mig. Det er derfor, jeg allerhelst er ude sammen med min kone." 

Skribent: Johanna Schönfeld