Søg
    • Family hiking tour in Flachau - Standup paddling
      media_content.tooltip.skipped

    4 østrigske søer du må opleve på et SUP-board

    Savner du også de hvide bjergtoppe, når udsigten til den næste skitur er mange måneder frem? Så fortvivl ikke for med SUP’en under fødderne er der rig mulighed for at nyde udsigten til de hvide sukkertoppe eller de mere blide frodige skråninger, hvor træernes forskellige grønne farver ligger som et tykt tæppe henover. Er du til mere flade vidder, så har Østrig også svaret til det. Der er noget for enhver smag og erfaring i danskernes nye yndlings vandaktivitet.

    SUP surfing eller Stand Up Paddle har de seneste år for alvor vundet frem herhjemme i Danmark, hvor vi har de ideelle forhold både langs kysterne og i vores søer og vandløb. Dog kan vi ikke konkurrere med udsigten til Alperne, som mange af os holder så meget af. Og som vi så inderligt savner om sommeren, når skiene er sat i skabet, og der er lange udsigter til næste års skitur.

    Men der er godt nyt. På søerne i Østrig er der uanede muligheder for at sætte SUP boardet på vandet og nyde udsigten til de vanedannende bjerge. Hvad mange ikke ved er, at vandet i søerne i Østrig noget af det reneste i Europa. Du kan derfor med tryghed boltre dig på SUP’en og hvis du trænger til at blive kølet af, hopper du bare i og nyder den rene afkøling.

    •                 Stand Up Paddling at lake Attersee
      media_content.tooltip.skipped

    Det exceptionelle ved SUP på søerne i Østrig er, at udsigten og dermed oplevelsen er så skiftende. Fra de høje bjergtinder, hvor gletsjere snor sig som hvide tunger, og helårssne ligger spredt og pynter de brune toppe - til små lokale landsbyer, hvor de charmerende bindingsværkshuse med de velkendte farvestrålende palagonier hængende udover i altankasserne ligger så fint side om side i flere rækker ned til søbredden. Og som punktum over i’et, er det også muligt at finde små sandstrande i søbredden til en velfortjent pause og måske frokostpakken.

    Her kommer fire søer med gode muligheder til SUP’en uanset erfaring.

    •                 Stand up paddling on a mountain lake
      media_content.tooltip.skipped

    Oplev særligt disse fire søer!

    Bodensee

    Også kendt som Lake Constance på engelsk. Søen ligger i det vestlige Østrig i delstaten Vorarlberg, og det er faktisk muligt at SUP’e i hele to andre lande udover Østrig. Langs bredden vil man padle igennem både Tyskland og Schweiz, da begge lande grænser op mod søen.

    Det er en af de mest populære søer i Østrig for SUP surfing bl.a. på grund af det relative rolige vand langs kysten, der dog til tider kan byde på større bølger. Og sammen med de små sandstrande, der pryder en del af søbredden, bliver det næsten helt eksotisk de dage, hvor solen står højt, og varmegraderne er sydeuropæiske. Dog er det vigtigt at se sig for, og sikre at man ikke begynder for tæt på havnene, hvor en hel del turist bådfarter sejler ud fra. Er du mere erfaren kan du vælge en dagsudflugt til en af de små øer, som findes længere ude på søen.

    Udforsk blandt andet disse 3 udflugtssteder:

    Bregenz Ach estuary at sunrise
    media_content.tooltip.skipped

    Mainau Island: Beliggende i den nordtyske del af Bodensee. Du kan vælge at nyde øens skønhed fra din SUP, eller du kan bruge et par timer på at gå rundt på øen for at opleve Mainau-slottet fra det 18. århundrede, de millioner af blomster- og plantearter samt øens helt egen sommerfuglehave.

    Bregenz: Vorarlbergs hovedby som findes langs den østrigske kystlinje, er en større by, som om sommeren forvandler sig til en enestående operascene takket være Bregenz-festivalen. 

    Reichenau Island: En anden ø i den nordtyske del af søen som er et UNESCOs verdensarvssted. Øen er mest populær på grund af sit kloster, men byggestilen på øen præget af bindingsværkshuse samt de mange grønne marker og blomsterenge gør lige så meget øen til et besøg værd. 

    Achensee

    Denne unikke sø i delstaten Tirol er kendt for sin beliggenhed på grund af den spektakulære udsigt over bjergene. Søen blev oprindeligt skåret ud af Alpernes gletsjere for over 20.000 år siden, og da den netop ligger klemt inde mellem bjergene, vil du have en utrolig kulisse.

    Uanset hvor du kigger hen, står bjergene helt ned til søkanten som grønne kokosmakroner toppet med hvid glasur, der er løbet ned i baner. Hertil skaber vandets blå-turkise nuancer et billedskønt sceneri for SUP surfing. Achensee er også et godt sted for begyndere, og der er mange steder, hvor udstyr kan lejes.

    For de morgenfriske er belønningen stor. Solopgangen ved søen skaber overdådige nuancer af orange farver, malet ud over himlen, som kan nydes fra SUP’en i absolut stilhed. Og har du svært ved at komme ud af sengen om morgenen, er det faktisk samme oplevelse ved solnedgang.

    Stand-Up-Paddling auf dem Achensee
    media_content.tooltip.skipped

    Zeller See

    De hver især smukke udsigter fra Bodensee og fra Aachensee er samlet i ét ved Zeller See, beliggende i Salzburgerland. Både by- og bjerglandskaber danner i sin helhed en ramme om søen, som betyder, at der hele tiden er noget nyt at få øje på. Søen er ligeledes ideel for lidt mere erfarende SUP’ere, da søen er kendt for sine bølger. Meeen det betyder ikke at begynderne skal snydes, for her ligger bl.a. et organiseret SUP center, hvor du kan leje udstyr og ikke mindst få en tryg introduktion til SUP surfing hos SUP Center Zell am See. Det er også muligt på egen hånd at begynde fra små sandbredde, så formen lige kan føles an.

    A pro pos de små sandstrande eller lido’er, som de små badeområder langs søbredden også kaldes, så er der her rig mulighed for at hive SUP’en op på land og tage et hvil. Nogle af lido’erne er bygget op med lave badebroer, men fælles er, at du kan ”gå på det lille hus” samt købe drikkevarer og snacks. Et perfekt sted til et velfortjent hvil med en underholdende udsigt på søen, der er fyldt med både, vandski, badende gæster og selvfølgelig andre SUP’ere.

    Zell am See from above
    media_content.tooltip.skipped
    Ike Hodits doing stand-up paddling on Lake Neusiedl
    media_content.tooltip.skipped

    Neusiedler See

    For en noget anderledes SUP oplevelse er Neusiedler See i Burgenland meget anbefalelsesværdigt. Søen ligger tæt på hovedstaden Wien og dermed i den østlige del af Østrig. Neusiedler See er Østrigs laveste punkt, og størstedelen af søen er i bedste fald kun 1,5 meter dyb, hvilket gør den til et ideelt sted for begyndere, der har lidt svært ved at holde balancen på boardet.

    Neusiedler See er en meget rolig sø, og du kan derfor trygt tage af sted på en længere SUP tur, og måske kombinere turen med at besøge nogle af regionens vinområder, der har et imponerende udvalg af Chardonnay’er. Husk dog at samme regler for indtagelse af alkohol og bilkørsel også gælder på vandet.

    •                 Stand up paddling im Burgenland
      media_content.tooltip.skipped

    Tre tips til at få den bedste oplevelse med SUP surfing i Østrig

    Lej det rigtige udstyr: Det er vigtigt at have det rigtige udstyr, når du surfer på de østrigske søer. Sørg for at leje et board, der passer til din vægt og din erfaring.

    Planlæg din tur omhyggeligt: Østrig har mange fantastiske søer, men det er en god idé at planlægge din tur, så du vælger den sø, der passer bedst til dine behov. Tænk over om du vil have en rolig sø eller en sø med mere aktivitet, og om du vil have en sø med smukke bjerge eller en sø med mere bynære omgivelser.

    Vær sikker: Det er altid vigtigt at tænke på sikkerheden, når du surfer på de østrigske søer. Sørg for at have en redningsvest på, når du surfer, og vær opmærksom på eventuelle farer, såsom både eller andre surfere. Husk også på at følge reglerne for SUP surfere i området og vær hensynsfuld overfor andre surfere og naturområderne.

    Find mere inspiration til din ferie her:

    •                         Monument à Mozart à Salzbourg
      Annonce
      media_content.tooltip.skipped

      Sommer i Salzburg: Oplev verdens scene

      I Salzburg lærer du, hvorfor Mozart blev født lige netop her!
      Læs mere
    •                         An Alpine Sense of Life
      media_content.tooltip.skipped

      3 veje for alle til toppen af Alperne – men hvilken?

      En tur til tops belønnes ofte med en fantastisk udsigt. Men vejen dertil behøver ikke altid at indebære en anstrengende vandretur. Du kan nemlig komme opad på mange forskellige måder.
      Find inspiration til turen her
    media_content.tooltip.skipped