Søg
    • Clock tower
      media_content.tooltip.skipped

    Smagen af Graz

    Graz er en perle i det sydlige Østrig, som bare venter på at blive opdaget. Byen er et sandt paradis for alle, som værdsætter kultur og kulinarik. Grib chancen, tag en forlænget weekend i Graz og gå på opdagelse.

    Advent in Graz / Graz

    Tips til dit første besøg i Graz

    media_content.tooltip.skipped

    Et miks af gammelt og nyt

    Graz: Steiermarks hovedstad, også kendt som "byen med tårnet på bjerget", gælder som et ægte insidertip blandt globetrottere. Midt i byen hæver Schlossberg sig over omgivelserne, og på toppen står byens vartegn, urtårnet. Nyder du udsigten deroppefra og kigger nærmere efter, undrer du dig måske over, om uret går forkert, for i Graz er fortid og fremtid tæt forbundet med hinanden. Det viser sig særligt i arkitekturen: Gotik, renæssance, barok, modernisme... Hele tidsepoker ligger herside om side med hinanden. Den unikke arkitektur og den enorme mænge kreativitetspotentiale inden for kunst, mode og teknik har resulteret i at Graz i 2010 blev udnævnt som "UNESCO City of Design" - en titel, som kun 16 andre byer i verden har. Den gamle bykerne har desuden stået på listen over UNESCO's verdenskulturarv siden 2003.

    Midt i centrum flyder desuden et af Graz' andre vartegn på floden Mur: Den kendte "Murinsel", som er både ø, skib, byplads og udsigtsplatform i ét. Om natten er den et smukt syn, når den bliver oplyst af farvet lys.

    “Sådan sammenfatter jeg Graz i tre ord: spændende, afslappet, sensuel”

    Fotograf Harry Schiffer
    media_content.tooltip.skipped
    Harry Schiffer
    Kunsthaus i Graz
    media_content.tooltip.skipped

    Sprængfyldt med kulturelle oplevelser

    Det første, man lægger mærke til i Graz er, at den er sprængfyldt med kulturelle tibud. Den dobbelte vindeltrappe i borgen, den gotiske domkirke og Kaiser Ferdinand II.'s mausoleum er eksempler fra da Graz var Habsburgernes residensby. Landhaus i Herrengasse har en smuk og yderst velbevaret atriumgård fra renæssancen, og i tøjhuset kan du se verdens største våbensamling. Centraleuropas største tværfaglige museum, Universalmuseum Joanneum, ligger også i Graz. Museet fremviser en lang række spændende objekter, både i den nye, topmoderne bydel, Joanneumsviertel, men også andre steder i byen. Til Joanneum hører også Eggenberg Slot, som byder på en flot slotspark og flere museer, samt Kunsthuset ("friendly alien") med samtidskunst og udstillinger fra hele verden.

    They city mountain Schlossberg in Graz
    media_content.tooltip.skipped

    Romantiske Schlossberg

    Før eller siden er I nødt til at gå derop. På slotshøjen. Fra toppen af det skovbevoksede bjerg i midten af den gamle bykerne har I den mest fantastiske udsigt over Graz og dens murstensrøde tage. Nyforelskede husker oftest ikke så meget af udsigten - Slotshøjen gælder som det mest populære romantiske mødested i byen, og millioner af "første kys" er blevet udvekslet her!

    Urtårnet på toppen er noget for sig selv. Den lille og den store viser er blevet byttet rundt, og har ført til mange tidsforvirringer blandt byens turister. Det fortælles om urtårnet, at Napoleon engang ville rive det ned, men det ville indbyggerne i Graz ikke gå med til og købte uret tilbage af ham.

    På den prisbelønnede restaurant, aiola upstairs, tæt på urtårnet kan I fortsætte med at nyde udsigten over et kongeligt måltid mad. Terrassen har mobile glasvægge, som kan skydes op og ned, så uanset vejr og vind kan I nyde måltidet og udsigten over byen i denne lille udeoase.

    Eating and drinking in Graz / Graz
    media_content.tooltip.skipped

    Insidertips til Graz

    Gå ikke glip af dette

    • Snup en kop kaffe på øverste etage i Kastner & Öhler, byens ældste stormagasin.
    • Gå på opdagelsen i butikken s'Fachl, der sælger lokale madprodukter af høj kvalitet. Her finder du fx græskarkerneolie, vin, gin, marineret skinke og marmelade.
    • Spis på restauranten Der Steirer, hvor du får serveret små lokale delikatesser - såkaldte "Styriske Tapas".
    • Gå en tur forbi Skt. Andrä-kirken, hvis facade er dekoreret med samtidskunst. Indenfor kan du se flere kunstværker.
    The Lend district in Graz / Graz
    media_content.tooltip.skipped

    Lend - en kunsterisk og kreativ oase

    Lad de 260 trappetrin føre jer ned fra Schloßberg, gå over Mursteg og oplev den hippe bydel Lend. Som så mange andre steder i verden har Lend udviklet sig fra at være en bydel uden det bedste rygte til en blomstrende og kunstnerisk oase, hvor de kreative mødes. Så er I på jagt efter en lille gave at tage med hjem, findes der i Lend en stribe nyskabende designbutikker. I området omkring Mariahilferstraße ligger for eksempel butikkerne tag.werk og kwirl.

    Hver formiddag - undtagen søndag - er der madmarked med friske råvarer på Lendplatz. Her kommer de lokale for at købe frisk frugt og grønt samt de lokale specialiteter. På turen gennem markedet besøger de lokale ofte Lenz am Lend (tidligere Die süße Luise), hvor der venter lækre tærter, søde sager, velsmagende øl og vin samt de populære "Sommerspritzer".

    Enjoy mediterranean flair at Mehlplatz in Graz / Graz
    media_content.tooltip.skipped

    Kulinarisk hovedstad

    Kälbernes Viertel, Mehlplatz, Paradeisgasse... At I støder på kulinariske tilbud overalt i Graz er ikke tilfældigt. Gastronomiske lækkerier her er lige så gamle som byen selv, og i byens ældste kogebog fra 1858 (i øvrigt den første, trykte kogebog i Østrig) af Katharina Prato findes en lang række smagfulde opskrifter.

    Graz har en sydlig varme og et mildt klima, hvor frugt, grøntsager og vin modnes perfekt, og titlen som "kulinarisk hovedstad" er derfor fuldt ud fortjent. På en kulinarisk rundtur i byen kan I selv få smag for sagen.

    Tip: Styrisk græskarkerneolie (gerne køt direkte hos bonden) smager krydret og nøddeagtigt, er sundt og passer vældig godt til vaniljeis!

    Turistkontoret i Graz anbefaler

    Lurgrotte cave Graz region

    Østrigs største drypstenshule

    Udforsk grotten i Semriach >>

    Læs mere
    media_content.tooltip.skipped
    • En lun sommeraften i Graz / Graz
      media_content.tooltip.skipped

      Hygge i den gamle bydel

      Slå et smut forbi den gamle bydel >>

    • Freilichtmuseum Stübing
      media_content.tooltip.skipped

      Frilandsmuseet i Stübing

      Find ud af, hvordan østrigerne levede i gamle dage >>

    • Graz
      media_content.tooltip.skipped

      Prøv en PolaWalk!

      Tag med på en polaroid-fototur og forevig alle højdepunkterne >>

    • Farmer's Market
      media_content.tooltip.skipped

      Smagen af Graz

      Kom med på en kulinarisk rundtur.

    Kontakt

    Følgende kunne måske også interessere dig

    media_content.tooltip.skipped