Overnatning
Skal ferien gå til Østrig? Mangler du inspiration til dit kommende overnatningssted? Her finder du en række praktiske links og god inspiration til din Østrig-rejse.
Læs mereTag på aktiv ferie i smuk natur blandt bjerge og alpesøer. Smag på et innovativt østrigsk køkken og mærk historiens vingesus på de steder, som har inspireret landets store kunstnere. Østrig har masser at byde på!
En aktiv ferie er i tråd med tidens trend, og noget som mange ønsker sig oven på et år, hvor der er arbejdet meget hjemmefra. Oplevelser skal kunne mærkes i hele kroppen - så bliver det nemmere at rense ud i hovedet og åbne op for nye indtryk. Det er en dejligt befriende følelse at lade batterierne op igen på ferien.
Når vi bevæger os, er det ikke kun kroppen som jubler, men også sjælen. Vi oplever en åndelig frihed, når vi er aktive. I Østrigs smukke natur er bjergenes, søernes og flodernes tiltrækningskraft stor - her er det svært at sidde stille!
At komme ned i gear og se tingene i et nyt perspektiv er typisk nemmere, når vi er ude i naturen. Naturen lindrer hverdagens mentale overbelastning. Et vandfald, en alpetop, bølgende landskaber eller en sø kan lette både krop og sjæl. Skove, enge, søer og alpetoppe har en magisk virkning på sjælen. Hvor er det godt, at Østrig har så meget at tilbyde, som kan genoprette den mentale balance! Vidste du i øvrigt, at der er mere end 40 kurbade i Østrig?
I Østrig har man i umindelige tider arbejdet med bæredygtig madvareproduktion, som er god for både dyrene og naturen. "Fra jord til bord"-mentaliteten er ikke nogen nyhed. Men i kombination med nye innovative tilgange bliver resultatet endnu bedre. Visionen blandt landets innovative producenter er enkel: Du skal kunne nyde maden med god samvittighed, når du holder ferie i Østrig.
Kreative sjæle har i umindelige tider ladet sig inspirere af Østrigs smukke natur og landets rige kulturarv. Tag med til de steder, som var en kilde til inspiration for de store kunstnere.
Wolfgang Amadeus Mozart blev fx inspireret af Salzburgs romantiske bykerne og Wiens caféer. For maleren Gustav Klimt var de betagende lysstemninger omkring Attersee en kilde til inspiration. "Sjæleudforskeren" Sigmund Freud tog på vandreture i Alperne for at få ro til det banebrydende arbejde, som gjorde ham verdenskendt. Den østrigske forfatter Elfriede Jelinek er inspireret af sit hjemland, og hun har bl.a. vundet Nobelprisen i litteratur for sine værker.